Ulovligt fiskeri efter fjeldørred ved Ilulissat
Grønlands Fiskeri Licenskontrols jagtbetjente og fiskerikontrollører konstaterer, at der i disse dage foregår ulovligt fiskeri efter fjeldørred. Det er forbudt, siger fiskeriinspektør
Garnfiskeri efter fjeldørred i elve er forbudt.
Sådan skriver selvstyret i en pressemeddelelse, efter jagtbetjenten i Ilulissat, Ole Jerimiassen, har fortalt, at han har fået mange henvendelser fra lokale borgere og politiet, som beretter, at der foregår ulovligt fangst efter fjeldørred.
Forbudt at anvende garn
Det meddeles, at jagtbetjenten har ved selvsyn set mange reb, som er blevet anvendt i en elv, ved en nedlagt bygd. Han understreger endvidere, at politiet i Ilulissat har taget to sammensatte ørredgarn, som hittegods, eftersom garnet ikke var mærket med ejernavn.
- Vil vi på det kraftigste understrege, i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse om fiskeri efter fjeldørred, at det er forbudt at anvende al garnfiskeri efter fjeldørred i elve og dertil hørende bassiner, og at garnet skal være mærket med ejernavn, bådnavn eller fartøjsnummer, siger Mads Nedergaard, der er fiskeriinspektør i Grønlands Fiskeri Licenskontrol.