Uklare regler for brug af partistøtte
Reglerne for brug af partistøtte, der tildeles partier i Inatsisartut, er åbne for bred fortolkning. Partierne kan selv konkretisere, hvordan midlerne skal forvaltes i vedtægter og retningslinjer, og det kan skabe uenighed, mener forsker.
Den senere tid har været præget af kritik af Samarbejdspartiets forvaltning af partistøtten og partiets øvrige midler.
Men der er ingen specifikke regler for, hvad pengene må bruges til, så længe det er politisk arbejde. Og det er der i praksis ikke andre til at vurdere end partierne selv.
Det betyder sat lidt på spidsen, at et parti kan gå ud og købe vingummibamser for alle pengene, hvis bare de deles ud til vælgerne.
Samfundsforsker ved Ilisimatusarfik Birger Poppel mener, der er plads til forbedringer i retningslinjer for brug af partistøtten.
- Jo flere regler og betingelser Inatsisartut sætter, jo mere sikker er man på, at partistøtten bliver brugt i den rette ånd, siger han.
Partierne har hver deres regelsæt
Sermitsiaq.AG har spurgt partierne til deres interne retningslinjer i forbindelse med at bruge penge.
Alle partier har lavet retningslinjer til internt brug, der understøtter og udbygger Inatsisartuts regler om brug af partistøtten, som altså kan tolkes meget bredt.
De spænder fra godkendelsesprocedurer og regnskabsinstrukser til budgetopfølgning og retningslinjer for økonomisk drift.
Nogle partier har konkrete beløb for, hvornår posteringer skal godkendes af forretningsudvalg, andre har krav om, at minimum to personer skal godkende udgifter.
Regnskaber vurderes ikke
Ifølge Bureau for Inatsisartut er der ingen, der helt lavpraktisk går ind og vurderer, hvorvidt partistøtten er brugt i overensstemmelse med retningslinjerne fra Inatsisartut.
Partiernes regnskaber skal revideres af en reviser, før de indsendes til Formandsskabet, men det har alene karakter af finansiel revision. Altså om regnskabet er lavet i henhold til regnskabsloven. Det handler ikke om, hvorvidt pengene er brugt efter hensigten.
Samfundsforsker Birger Poppel mener, at mere konkrete retningslinjer vil kunne spare politikerne en masse uenigheder.
- Det vil være nyttigt med mere specifikke retningslinjer, som man kan blive enige om i Inatsisartut. På den måde vil man efterfølgende ikke komme i slagsmål internt i partierne, siger han.