se billeder

Uge 18: Sådan underholder Juaaka i Paamiut

Både fredag og lørdag i denne uge underholder Juaaka Lyberth i Paamiut i forbindelse med den alkoholfrie uge 18

Juaaka Lyberth
1980'erne: Juaaka & Aasivik Band i Saltlageret i København
1969: En ung Juaaka optræder for første gang solo i revyen Mik Mak i kollegiesalen i Godthåb/Nuuk
1980'erne: Juaaka & Aasivik Band i Saltlageret i København Privat1969: En ung Juaaka optræder for første gang solo i revyen Mik Mak i kollegiesalen i Godthåb/Nuuk PrivatJuaaka Lyberth Leiff Josefsen1980'erne: Juaaka & Aasivik Band i Saltlageret i København Privat1969: En ung Juaaka optræder for første gang solo i revyen Mik Mak i kollegiesalen i Godthåb/Nuuk PrivatJuaaka Lyberth Leiff Josefsen1980'erne: Juaaka & Aasivik Band i Saltlageret i København Privat
Offentliggjort

Som opstart til den alkohol frie uge 18 i Paamiut bliver der masser af musik med Juaaka Lyberth fredag den 25. april og lørdag den 26 april.

Fredag formiddag klokken 10.00 til 11.00 går det løs i forsamlingshuset Taqqissut med semi-akustisk koncert for samtlige skole elever og lærere. Underholdningsprogrammet her vil blive Juaakas børnesange og traditionelle lege og danse krydret med lidt digtoplæsning.

Samme aften åbner forsamlingshuset for alle byene borgere, der har lyst til Juaakas koncert i to dele.

Den første afsnit vil indeholde oplæsning af digte og romanen ’Godt i vej’ og kommende roman Inukassak krydret med semi-akustisk musik. I anden halvdel af aftenens program bliver det skruet rigtigt op for højtalerne, når hele Juaaka Band bestående af Juaaka (sang, ak. guitar), Pilu Noahsen (sang), Leif Immanuelsen (harmonika, keyboards, sang), Juuna Zethsen (elguitar, sang), Hans Jørgen Damgaard (bas, sang) og Kristian Otto Therkildsen (trommer) giver den gas for alle pengene.

Læs: Uge 18: Gratis madpakker og frugt til børn i Qaqortoq

Fri entre og nul alkohol
Lørdag formiddag bliver det alderdomshjemmets tur til at blive underholdt med lyrik og sang.

Der er fri entre, og koncerterne er alkoholfrie. Fritidsinspektør i Sermersooq Paamiut og Juaaka Lyberths musikerkollega Enok Poulsen, Paamiut Asasara, er arrangør, mens koncerterne er sponsoreret af Tips- og lottomidler og Sermeq Fonden.

- Det var invitationen fra Enok Poulsen, som satte det hele i gang, og jeg er meget glad for, at det lykkes for os at komme til Paamiut. Jeg har spillet og underholdt på den ene eller anden måde i 45 år. Nu lykkes det endelig - for første gang - for mig at spille koncert i Paamiut. Jeg glæder mig rigtig meget, siger Juaaka Lyberth ifølge en pressemeddelelse.

Skal videre til Norge
Straks efter Paamiut går turen for Juaaka til Norge, hvor han skal deltage i den 9. internationale bogbyfestival 'Bogstavelig talt' i Tvedestrand i dagene 1. til 4. maj, arrangeret af den internationale Organisation of Booktown.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS