Karl Tobiassen har forladt KNAPK's bestyrelse efter udnævnelsen til naalakkersuisoq.
Karl Tobiassen (th) overtog posten som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst fra Aqqaluaq B. Egede.Leiff Josefsen
Thomas Munk VeirumThomasMunk Veirum
Offentliggjort
I forbindelse med dannelsen af den nye koalition mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut blev der også skiftet ud i Naalakkersuisut.
Annonce
Siumut fik blandt andet posten som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst. Ny mand på posten blev Karl Tobiassen, som ved udnævnelsen sad i hovedbestyrelsen for fisker- og fangerorganisationen KNAPK.
KNAPK oplyser, at Karl Tobiassen trådte ud af bestyrelsen i forbindelse med udnævnelsen til naalakkersuisoq 5. april.
Ole Jørgen Davidsen ernærer sig som fisker og fanger.KNAPK.
I denne uge har KNAPK´s bestyrelse derfor konstitueret sig påny, hvor Ole Jørgen Davidsen har afløst Karl Tobiassen i hovedbestyrelsen.
Ole Jørgen Davidsen er formand for Fisker- og Fangerforeningen i Narsaq.
Jens M. Lyberth har overtaget Karl Tobiassens plads i organisationens forretningsudvalg.
KNAPK er i øjeblikket i en konflikt med Royal Greenland i forbindelse med forhandlinger om indhandlingsprisen på stenbiderrogn. Ny naalakkersuisoq Karl Tobiassen har udtalt kort før påske, at Naalakkersuisut ikke vil blande sig i forhandlingerne for nuværende.
I midten af marts blev biologen Bjarne 'Ababsi' Lyberth sat fra bestillingen som direktør i KNAPK. Kort efter blev politikeren Vittus Qujaukitsoq konstitueret direktør.