Ud i mørket med gule jakker, bolsjer og kondomer

– Idéen med bolsjerne er selvfølgelig, at det er en god måde at skabe kontakten på – især nu hvor de alle sammen ved, at vi har dem, fortæller Niels Nielsen, mens de gule jakker bliver fyldt op med søde sager. 

Vi er mødt op på Hotel Hans Egede i Nuuk, hvor aftenens Natteravne er ved at gøre sig i stand til endnu en tur ud i natten. Vi skal høre mere fra Niels, som er formand, mens vi følger dem i deres frivillige arbejde og høre mere om Natteravnene, hvis formål er at skabe tryghed gennem synlighed og samtale. 

Niels er formand, og med sig denne fredag aften har han Pernille, Thomas og Jørgen. 

Selv om de bærer uniformer, går Natteravne stadig rundt som almindelige mennesker med samme rettigheder og pligter som andre borgere, understreger Niels. 

– Vi er her ikke for at være socialrådgivere eller politi. Men vi vil gerne hjælpe med at kontakte dem, hvis vi ser noget behov for det. Hvis vi nu for eksempel møder nogle meget små børn derude, så kan vi tage fat i kommunens miljøpatrulje, siger han.

Natteravnene ringer også til Grønlands Politi og fortæller, at de nu er på vej i byen.

– Politiet siger, at der kommer mere ro på, i de timer vi går rundt her, siger Niels.

Det er en kold, klar og vindstille nat i Nuuk, som venter os bag hotellets skydedøre. Vejret er en af flere faktorer, der bestemmer, hvor mange vi vil møde ude på gaden, fortæller Natteravnene. Lige nu virker Nuuk rolig, selvom denne fredag er både lønningsdag og højsæson for julefrokoster. 

– Det kommer også an på årstiden og tidspunktet på måneden, og om der er aktiviteter i byen. Det gør især en forskel senere på aftenen, at folk har penge på lommen. Vi går efter at være ude på alle weekender efter lønningsdage, fortæller Niels. 

Der går kun få minutter, fra vi er gået fra hotellet og ind i gågaden, før de første fire børn passerer os ved Brugseni og viser, at de kender Natteravnene. Gule jakker er lig med søde sager, og børnene kender til sortimentet på forhånd. 

– Har I bolsjer, råber børnene og kommer begejstrede hen til Natteravnene. 

– Kan vi få nogle af de gule, spørger en af drengene. 

– De sorte er bedre, retter hans kammerat. 

De får hver især deres favoritter, og så er de på vej igen.. 

– Sådan er det ofte, hvor de lige skal have nogle bolsjer og stikker så af. Men de får tilliden til at opsøge os. Det husker de også den dag, hvor der måske er lidt ekstra, de gerne vil snakke om, siger Niels. 

Lidt senere, efter de første bolsjer er delt ud, går vi langs Aqqusinersuaq og hører nærmere om Natteravnene. 

– Jeg har været formand syv-otte års tid og siddet i bestyrelsen, næsten siden Natteravnene startede i Grønland, og der blev holdt et borgermøde i Katuaq, fortæller Niels. 

Natteravnene i Nuuk har lige haft 25 års-jubilæum, og derudover er der en ekstra grund til at hejse flaget i år, tilføjer formanden.

– Hvert år er der landsmøde i Danmark for de cirka 130 foreninger i Danmark, Færøerne og Grønland. Der bliver årets forening kåret. Der ser man på, hvordan foreningen fungerer, hvad den gør for lokalsamfundet og så videre – og i år var det så os fra Nuuk, der vandt, fortæller den stolte formand.

Dårligt vejr gjorde det desværre umuligt at få nogen fra foreningen fløjet til landsmødet i tide til at modtage prisen. 

– Men jeg har fået en aftale om, at vi kan fejre det næste år, fortæller Niels.

Niels fortæller også, at Natteravnene fungerer lidt anderledes i Grønland end i Danmark. 

I Danmark er målgruppen at få kontakt med de 16-18-årige. Vores målgruppe heroppe er noget yngre, siger Niels. 

Der er 43 aktive Natteravne i Nuuk, fortæller Niels. Der er et mindre antal i Sisimiut, og der har tidligere været det i andre byer. Desværre er det svært at holde liv i foreningerne på Kysten, forklarer formanden. Det kræver typisk en 15-20 aktive, der vil gå en gang imellem. 

Alle aftenenes fire Natteravne er dansksprogede, og det er vigtigt for Niels at understrege, at det er et tilfælde. 

– Vi har heldigvis fået flere grønlandsksprogede med i de senere år, og der må gerne komme flere endnu. Det er klart, at det er nemmere at komme i kontakt med børn og unge, når nogle af os kan tale på deres eget sprog. Så der bliver bare snakket mere på grønlandsk. 

Heldigvis kan børnenes nysgerrighed og søde tand hjælpe til at bygge bro over sprogbarriererne. Nu er der igen en flok børn, der har fået færten af de gule ravne og kommer nærmere.

– Dem uden lakrids! 

– Også bolsjer til mig, her! 

– Kan jeg få et kondom? 

Det sidste var et overraskende spørgsmål, i hvert fald for nogle af os. Den knægt, der spørger, virker til at være for ung til den slags. Niels tager det roligt og giver ham kondomet. 

Han tilføjer, efter børnene er gået videre: 

– Jeg tror ikke, at han havde rigtigt brug for et kondom. Vi har en idé om, at nogle af dem måske bruger dem til vandballoner.

Under alle omstændigheder er det godt, at drengen kan tale naturligt om kondomer og få fat i dem, er aftenens Natteravne enige om. Så har han styr på det, når det virkelig gælder, før eller senere. Andre har også opdaget den del af Natteravnenes oppakning. 

– En dag kørte der en bil op på siden af os med nogle voksne mennesker, der spurgte, om vi havde nogle kondomer. Det var lidt usædvanligt … men det havde vi da, fortæller Niels. 

Når man er tre timer ude i kulden, er det godt med en lille pause. Vi tager den i GrønlandsBANKEN, hvor både Niels og Pernille arbejder. Det giver også de frivillige mulighed for lidt voksensnak for en kort bemærkning. 

Men vi kan heller ikke gå i banken ubemærket. Den ligger nemlig lige over for biblioteket – et populært samlingssted for børn og unge (måske fordi det gratis WiFi lige præcis når ud på gaden). Nu skal der igen deles bolsjer ud. 

Aftenen slutter af med en bustur rundt i byen. Natteravnene fortæller, at mange børn hænger ud i busserne, især hvis ungdomsklubberne er lukkede. Så kan det være godt med lidt ekstra voksne i busserne til at have styr på det hele. 

Det mener buschaufføren vist også, for han hilser Natteravnene hjerteligt. Nuuk Bussi er sponsor, ligesom hotellet og banken er det. 

En anden mand hilser den gule forsamling på vej ud. I den anden ende vælter en fuld kvinde ind i bussen. Vi tænker, at hun klarer den hjem. Men det er sket, at Natteravne hjælper folk, der er faldet i søvn i sneen på vej hjem fra værtshuset, fortæller Niels. 

– Det håber jeg da, at alle ville gøre i sådan en situation, siger han. 

Vi møder nærmest ingen børn i bussen, mens vi kører rundt og ender inde i byen igen. På den sidste spadseretur viser det sig, at i hvert fald én ungdomsklub har åbent. 

Der lyder en råben og skrigen inde fra klubben - altså på den festlige måde. Der skal vi dog ikke ind. Det er en udendørs aktivitet at være Natteravn, siger en af Natteravnenes “gyldne regler”. Reglerne siger også, at de altid skal gå flere sammen, og at de ikke blander sig i uroligheder. 

– Hov, kan du høre, der er liv derovre – så skal vi ind i skolegården, siger Niels. 

Skolerne er et naturligt sted for børn at mødes også om aftenen. Det er populært, når nogle af de yngre voksne natteravne tager et slag fodbold, fortæller Niels. Det er også en måde at bygge en bro på tværs af generationer, sprog og sociale forskelle.

– Der går heltene, råber en kvinde fra et vindue. 

Hun er selv natteravn og skal ud en af de kommende dage, får vi at vide. 

Niels fortæller, at efter hans opfattelse er der kommet flere børn ude på gaden om aftenerne de sidste 10 år. 

– Det er generelt okay, synes jeg personligt. Det er godt, at de hellere vil have socialt samvær med hinanden end sidde derhjemme og spille computer. Det kan selvfølgelig også være skidt i nogle tilfælde, hvis det skyldes, at børnene ikke føler plads til dem derhjemme.

I løbet af aftenen tager festen til, og flere fulde folk begynder at dukke op i gadebilledet. Heldigvis er det kun voksne fulde folk, og de er glade, ikke aggressive. 

– På ture med Natteravnene i Danmark har jeg desværre set mange unge mennesker stå uden for diskotekerne og være meget berusede. Det er heldigvis meget mere usædvanligt at se børn og unge her i Nuuk på den måde. Det er i det hele taget sjældent, vi oplever noget rigtig slemt, fortæller Niels. 

Der er afsat tid til at snakke om tingene, hvis der er sket noget i løbet af aftenen. Det er der nu ikke i aften. Natteravnene vender tilbage til hotellet for at lægge deres jakker. Lobbyen er fuld af feststemte mennesker, og vi siger farvel og tak til de frivillige. 

– Jeg kan godt forstå, hvis du undrer dig over, hvordan det kan gøre en forskel at gå rundt i gule jakker og dele nogle bolsjer ud og snakke lidt med de unge. Det har vi også spurgt os selv om, siger Niels. 

– Men du kunne selv se, folk var glade for, at vi var her – både børn og unge og andre. Og politiet værdsætter, at vi er her. Der er altså en værdi i, at vi bare er her, og vi er synlige. Det er jeg glad for at være med til.