Annonce
Turismeoptimisme i syd
Sydgrønland oplever i år fremgang i turisme. Det giver turistselskaberne mod på at tiltrække endnu flere turister, men flytrafik-flaskehals driller.

Den historie skriver knr.gl.
Annonce
Turistselskabet Blue Ice Explorer har oplevet en stigning på 500 overnatninger i Igaliko, hvilket er en fremgang på 25 procent i forhold til sidste år.
Hotel Narsaq og Hotel Qaqortoq mærker ligeledes en fremgang i forhold til sidste år, blandt andet på baggrund af flere krydstogtskibe til regionen.
- Men lufttrafikken gør det meget svært at få flere turister til Nanortalik. Ja, faktisk oplever vi aflysninger, fordi man simpelthen ikke kan komme hertil. Vi håber derfor på bedre trafikforbindelser, så vi kan få flere turister til lokalområdet, siger Niels Tækker, turistchef i Nanortalik Tourism Service, til knr.gl.