Tredje person anholdt i drabssag

Politiet har nu fundet den beboer, som bor i den lejlighed i København, hvor en grønlandsk mand blev dræbt natten til lørdag

Grafisk fremstilling af K. M. Klausens Gade 4 i Sydhavnen i København, hvor drabet fandt sted natten til lørdag. Grafik: map.google.com
Offentliggjort

Politiet har med stor sandsynlighed fået et gennembrud i forbindelse med et drab på en cirka 40-årig grønlandsk mand, der blev tævet ihjel i en lejlighed i Sydhavnen i København natten til lørdag.

Tidligere på dagen anholdt Københavns Politi to grønlandske mænd i alderen cirka 30 til 40 år, og nu er det lykkedes politiet at finde beboeren, som er registreret til at bo i den lejlighed i K. M. Klausens Gade 4 i Sydhavnen, hvor drabet fandt sted.

Politiet har anholdt en mandlige beboer.

- Beboeren har sammen alder som de andre i sagen. Det vil sige cirka 30 til 40 år. Han er netop nu ved at blive afhørt. Jeg tror, vi når at få ham med i grundlovsforhør her klokken 14, fortalte vicepolitiinspektør Ove Bundgaard Larsen fra Københavns Politi til sermitsiaq.AG umiddelbart inden klokken 14 dansk tid.

Politiet blev alarmeret klokken 01.50 natten til lørdag, da der blev anmeldt husspektakler i lejligheden.

Ved du mere, så kontakt venligst sermitsiaq.AG på redaktion@sermitsiaq.ag

Powered by Labrador CMS