Tre bejlere til borgmesterposten

Den nye borgmester skal findes blandt tre IA-politikere, erfarer Sermitsiaq.AG.

Uju Petersen fik flest personlige stemmer ved valget blandt de udvalgsformænd fra partiet, der bejler til borgmesterstolen.
Offentliggjort

Tre IA-politikere i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq skiller sig ud som favorit til at overtage Asii Chemnitz Narups borgmesterstol.

IA ønsker ikke at oplyse, hvem man har udset til at overtage borgmesterposten, men tager man hensyn til erfaring og antal personlige stemmer tyder noget på, at Uju Petersen er den største favorit til at besætte borgmesterstolen.

Findes blandt udvalgsformændene

Der er imidlertid ingen tvivl om, at Asiis afløser skal findes mellem én af partiets nuværende udvalgsformænd.

De tre er:

  • Uju Petersen, formand i Udvalg for Børn og Familie
  • Charlotte Ludvigsen, formand i Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked
  • Henrik Rachlev, formand i Udvalg for Børn og Skole

Uju Petersen og Charlotte Ludvigsen er de mest erfarne og har således siddet i mere end en valgperiode i kommunalbestyrelsen.

Henrik Rachlev, der kommer fra Paamiut, blev valgt ind i 2017 og fik først udvalgsformandsposten, da Nivi Olsen fra Demokraterne tog orlov, hvilket sikrede Michael Rosing en plads i kommunalbestyrelsen, uanset at han havde stiftet nyt parti: Samarbejdspartiet.

Personlige stemmer

Ser man på hvor mange personlige stemmer de tre fik ved valget i 2017 er det Uju Petersen, som klart skiller sig ud. Han fik 130 personlige stemmer mod Charlotte Ludvigsens 77 og Henrik Rachlevs 64 stemmer.

Underviseren og den ivrige motionist Uju Petersen blev dermed den tredjestørste stemmesluger tilbage i 2017 blandt IA-politikerne i kommunen. Kun overgået af orlovsramte Malene Lynge med 297 stemmer og den store stemmesluger Asii Chemnitz Narup, der fik 2.259 stemmer.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS