Første del af Inatsisartuts efterårssamling, som sluttede
fredag den 14. november, bragte ikke en afklaring på de massive trafikproblemer
i Nordøstgrønland.
Trods statsminister Mette Frederiksens løfte om fuld finansiering af en
regional lufthavn i Ittoqqortoormiit kommer naalakkersuisoq for boliger og
infrastruktur Aqqaluaq B. Egede først om halvandet år med et forslag til bedre
trafikmuligheder for Grønlands mest isolerede by.
Første del af Inatsisartuts efterårssamling, som sluttede
fredag den 14. november, bragte ikke en afklaring på de massive trafikproblemer
i Nordøstgrønland.
Trods statsminister Mette Frederiksens løfte om fuld finansiering af en
regional lufthavn i Ittoqqortoormiit kommer naalakkersuisoq for boliger og
infrastruktur Aqqaluaq B. Egede først om halvandet år med et forslag til bedre
trafikmuligheder for Grønlands mest isolerede by.
Og til ærgrelse for Naleraq-gruppens Mette Arqe-Hammeken har Inatsisartuts
formand Kim Kielsen udsat en havnedebat til forårssamlingen med start i april
2026, selv om gode havnefaciliteter i Ittoqqortoormiit er nødvendige for skibstransporten
af lufthavnsbyggeriets maskiner og materiel.
Ittoqqortoormiit siger »Kitaa Kutaa«
Mette Arqe-Hammeken har fremsat et beslutningsforslag,
som pålægger Naalakkersuisut at finde bedre rejsemuligheder for
Ittoqqortoormiit, især en forbedring af de udskældte servicekontrakter.
– De gældende servicekontrakter gavner på ingen måde de rejsende, som skal
bruge flere dage på at komme frem og tilbage, argumenterer Mette Arqe-Hammeken.
I dag skal passagererne med helikopter til lufthavnen i Nerlerit Inaat for at
nå de to ugentlige afgange til Island. Selvstyrets servicekontrakter med Air
Greenland (Ittoqqortoormiit – Nerlerit Inaat) og Norlandair (Nerlerit Inaat –
Akureyri) udløber i slutningen af 2030, men i valgkampen tidligere på året
lovede politikere og partier at revidere servicekontrakterne længe inden
udløbet om fem år.
Mette Arqe-Hammeken, som selv oplever den lange rejse fra Ittoqqortoormiit over
Island til Nuuk, formulerede sit forslag 14. august. Punktet kom på dagsordenen
21. oktober, men da var det for længst overhalet indenom af rammeaftalen fra
16. september mellem statsminister Mette Frederiksen og Naalakkersuisuts
formand Jens-Frederik Nielsen.
Det overraskende tilbud om danske penge til grønlandsk infrastruktur kom bag på
Inatsisartut. Alle fem partier støtter Mette Arqe-Hammekens krav om bedre
trafikforhold i Nordøstgrønland, men debatten i salen rejste et nyt spørgsmål:
– Skal servicekontrakterne i årene indtil lufthavnens åbning forbedres?
Rammeaftalen mellem stat og selvstyre har foreløbigt rejst flere spørgsmål end
svar, og naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Aqqaluaq B. Egede beder
om mere tid til at afsøge bedre rejsemuligheder. Mette Arqe-Hammeken kræver svar
på forårssamlingen 2026, men Aqqaluaq B. Egede tør først love en redegørelse på
forårssamlingen 2027 – altså om halvandet år.
– Den forlængede tidsplan gør det muligt at koble de nødvendige
overvejelser om pris- og servicevilkår sammen med anlægsplanen for den nye
lufthavn, siger Aqqaluaq B. Egede.
Mette Arqe-Hammekens beslutningsforslag er henvist til Anlægsudvalget inden
2.behandlingen, som finder sted 5. februar. I mellemtiden håber både
Inatsisartut og Ittoqqortoormiit at få klarhed over rammeaftalens detaljer,
ikke mindst tidsplanen og størrelsen på den regionale lufthavn i
Ittoqqortoormiit.
Siumut-gruppens Lars Poulsen, som trods alt kan flyve fra Tasiilaq over Kulusuk
til Nuuk, finder det urimeligt, at folk i Ittoqqortoormiit skal flyve til et
andet land for at komme rundt i deres eget land.
– En lufthavn får Ittoqqortoormiit til
at udbryde »Kitaa Kutaa« (på dansk: »Goddag Vestgrønland«), siger Lars Poulsen.
Lufthavn kræver havn
Blandt vore 17 byer har Ittoqqortoormiit de ringeste
vilkår for skibsanløb. (Qaanaaq fik i 2020 en læmole). Mette Arqe-Hammeken har fremsat
et beslutningsforslag, som pålægger Naalakkersuisut at rette op på denne
forskelsbehandling.
Punktet var sat på dagsordenen tirsdag den 4. november. Mette Arqe-Hammeken bad
om en udsættelse af personlige grunde, og Inatsisartuts formand Kim Kielsen
udsatte forslaget til forårssamlingen 2026.
– Det synes Mette Arqe-Hammeken selvfølgeligt er ærgerligt, når der ellers var
tid endnu under efterårssamlingens 1. og 2. del, lyder meldingen fra Naleraqs
partikontor.
FORUDSÆTNINGERNE ÆNDRER SIG
Der er skrevet stakkevis af rapporter om en lufthavn i
Ittoqqortoormiit.
Senest har Departementet for boliger og infrastruktur modtaget et idéoplæg, som
Selvstyrets lufthavnsselskab Greenlands Airports A/S afleverede i begyndelsen
af 2024.
Men forudsætningerne ændrer sig konstant.
Rammeaftalen mellem staten og selvstyret fra 16. september omfatter en dansk
finansiering af en regional lufthavn i Ittoqqortoormiit, som skal anlægges på
sådan en måde, at den kan benyttes af både militære og civile fly.
I løbet af 2025 har også råstofbranchen rykket sig.
Naalakkersuisut og selskabet Greenland Resources A/S underskrev 19. juni en
30-årig udnyttelsestilladelse til molybdæn og magnesium ved »Malmbjerget« 185
kilometer nordvest for Ittoqqortoormiit.
Naalakkersuisut tildelte i 2014 en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse i
Jameson Land til selskabet Greenland Gas and Oil A/S. De nuværende ejere
landsatte i september maskiner og materialer til planlagte
efterforskningsaktiviteter i 2026, som ligger tæt ved den nuværende lufthavn i
Nerlerit Inaat 40 kilometer nordvest for byen.
Det rejser spørgsmålet, om den fremtidige militære og civile flytrafik i
Nordøstgrønland kan samles i en enkelt, men større lufthavn i Ittoqqortoormiit.
kurt@sermitsiaq.gl
Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Aqqaluaq B. Egede havde allerede
forberedt sit svar, hvor han kobler havn og lufthavn sammen:
– Anlæggelsen af en lufthavn kræver, at maskiner og mange materialer sejles til
Ittoqqortoormiit, og det stiller nye krav til landings- og havnefaciliteterne i
byen. Hvis det viser sig, at en havn er nødvendig som led i anlæggelsen af
lufthavnen, skal en nærmere undersøgelse finde den bedste placering.
Aqqaluaq B. Egede vil lave en behovsanalyse og en brugerundersøgelse for at for
at kunne projektere en havn på et kvalificeret grundlag.
En del af denne analyse er allerede foretaget.
Ittoqqortoormiit har i mange år haft to årlige skibsanløb, men i 2024 og 2025
har det nationale rederi Royal Arctic Line anløbet byen tre gange; i 2025 efter
denne sejlplan.
1. august: Første skib Malik Arctica.
31. august: Mellemskib Nanoq Arctica (prøveperiode 2024 + 2025).
27.september: Sidste skib Malik Arctica.
Royal Arctic Line evaluerer behovet for et tredje anløb inden en beslutning om
sejlplanen for 2026.
