To nordatlantiske mandater vil ikke binde sig til en bestemt blok

Det færøske parti Tjóðveldi og det grønlandske parti IA vil ikke pege på en statsminister inden valget. De vilpege på den, som gavner Færøerne og Grønland mest.

Sambandsflokkurin peger på Jakob Ellemann-Jensen (V), mens Javnaðarflokkurin bakker op om Mette Frederiksen (S).
Offentliggjort

Det er ikke utænkeligt, at de færøske og grønlandske folketingsmedlemmer kan blive udslagsgivende for, hvem bliver Danmarks næste statsminister.

Adskille meningsmålinger viser tæt løb mellem rød og blå blok, og for at få et flertal i folketinget på 90 mandater, kan afgørelsen i ligge i hænderne på de nordatlantiske mandater eller hos Moderaterne.

Det færøske socialdemokratiske parti, Javnaðarflokkurin, vil pege på Mette Frederiksen. Javnaðarflokkurin ligger også ifølge meningsmålingerne til at få det ene mandat på Færøerne.

Ifølge meningsmålingerne, så får Sambandsflokkurin, Venstre søsterparti, det andet. Her har Jakob Ellemann-Jensen færøsk opbakning.

Lige efter i meningsmålingerne ligger de konservative Fólkaflokkurin, som har meldt ud, at de støtter en blå regering. Tjóðveldi, som heller ikke ligger langt efter i meningsmålingerne, vil ikke binde sig på forhånd.

-Vi vil stille det som krav, for ikke at vælte en regering, at de skal anerkende Færøerne som nation, som har fuld selvbestemmelsesret at tage beslutninger, siger formand Høgni Hoydal til Kringvarp Føroya.

Grønland først

Daanske socialdemokratiske politikere kan pr. automatik ikke regne med opbakning fra IA.

Aaja Chemnitz siger, at IA først og fremmest vil pege på en statsministerkandidat, som kan imødekomme de krav, som IA sætter. Dermed binder IA sig hverken til en blå eller rød blok.

-Vi vil stille nogle meget klare krav overfor en regering. Det vil vi gøre uanset, hvem der kommer til at sidde med et flertal, eller noget der ligner et flertal. Vi er ikke bange for at bruge vores mandat til at sikre Grønland det allerbedste, siger Aaja Chemnitz.

Det grønlandske folketingsmedlem synes, at det er helt fint, hvis IA bliver tungen på vægtskålen.

-Jeg har det rigtigt godt med, at vi står til at få øget indflydelse. Det er det politik handler om. Det handler om at varetage sine vælgers interesse. Jeg vil gerne varetage de grønlandske vælgeres interesse, siger Aaja Chemnitz.

På Grønland er det som regel IA og Simut der får et folketingsmedlem hver ved et folketingsvalg. Hos Siumut peger pilen på Mette Frederiksen.

-Regeringen, statsminster Mette Frederiksen giver håb. Og det håb agter vi at efterleve. Også efter valget, sagde Aki-Mathilda Høegh-Dam i åbningsdebatten.

Powered by Labrador CMS