se bilag

Thorning og selvstyret brugte millioner på grønlandsk Ban Ki-moon-besøg

Det blev en særdeles bekostelig affærer for skatteyderne, da Aleqa Hammond og statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2014 var værter for FN’s generalsekretær Ban Ki-moon

Statsminister Helle Thorning-Schmidt, FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og daværende formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fotograferet i marts 2014
Statsminister Helle Thorning-Schmidt, FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og daværende formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fotograferet i marts 2014 Leiff Josefsen Statsminister Helle Thorning-Schmidt, FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og daværende formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fotograferet i marts 2014 Leiff Josefsen
Offentliggjort

- Jeg skal være en af hovedtalerne, når FN's klimatopmøde afholdes til efteråret. Det har vi aftalt, Ban Ki-moon og jeg. Det er naturligvis en meget stor ære for mig at skulle være officiel taler til en så vigtig verdenskonference.

Sådan lød det fra den daværende formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, Siumut, da hun over for Sermitsiaq.AG gjorde status over de konkrete resultater opnået under Ban Ki-moons besøg i Ilulissat i marts 2014.

Men hvad hverken Hammond eller Helle Thorning-Schmidt fortalte var, hvad det kostede at hente en af verdens mægtigste mænd til Grønland for at se på klimaforandringer.

Sermitsiaq.AG kan på baggrund af en lang række aktindsigter opnået hos Statsministeriet give et indblik i, hvor dyrt det blev.

Se stort galleri: Ban Ki-moon i Uummannaq

Se galleri fra Ilulissat: Ban Ki-moon glæder sig

Alene for de danske skatteydere lød regningen på intet mindre end 1.292.732,71 kroner. Det inklusiv Thornings efterfølgende møder Haag, som hun fløj direkte til fra Ilulissat. Ifølge de udleverede bilag udgjorde besøget i den hollandske by dog kun en lille del af prisen for hele statsministerens rundrejse til Grønland og Holland.

Flychartringer fik regningen til at løbe op
En stor del af forklaringen skal findes i dyre flybilletter til politikere og embedsmænd.

Eksempelvis kostede det 158.037,50 kroner at chartre Forsvarets Challenger-fly, så Helle Thorning-Schmidt sammen med ægtefælle, udvalgte embedsmænd og Ban Ki-moon kunne rejse frem og tilbage mellem Europa og Grønland i privatfly. I Grønland var en stor udgift for danskerne helikoptere, hvor flere af fakturaerne udstedt af Air Greenland lød på over 160.000 kroner.

Læs: Hammond i FN: Det grønlandske samfund kæmper

Læs: Hammond og Thorning-Schmidt tager imod Ban Ki-moon

Den absolut største enkeltudgift for Statsministeriet stammede fra en regning udstedt af selvstyret på 416.120,38 kroner. Af fakturaen fremgår ikke hvad beløbet dækker over, men et bud kunne være festmiddag og anden repræsentation. Dette da de udleverede bilag fra Statsministeriet mod forventning, ikke indeholder udgifter af denne type.

Aktindsigterne fastslår, at mange regninger blev delt ligeligt mellem Statsministeriet og selvstyret. Derfor var det også for de grønlandske skatteydere en bekostelig affærer at have FNs generalsekretær på besøg i ganske få dage i marts 2014.

Se eksempler på bilag under billedet

Powered by Labrador CMS