Teaterstykke: Livet efter seksuelle overgreb

Rollemodellerne fra Killiliisa-projektet fortæller deres historier i det nye teaterstykke, der sætter fokus på livet efter seksuelle overgreb.

Arkivfoto
Offentliggjort

Teaterstykket 'Tarnima Nammatai', tager blandt andet udgangspunkt i Killiliisa-rollemodellers egne historier, formidles gennem teater.

Det skriver Selvstyret i en pressemeddelelse.

- Socialstyrelsen håber, at teaterstykket vil medvirke til at udbrede viden og skabe håb. Målet med at anvende teater som medie er at nå ud til flere, med vigtige budskaber om et emne, som det kan svært for mange at snakke om, fremgår det i meddelelsen.

Teaterstykket bliver vist i Nuuk fra den 29. april til 1. maj, derefter rejser forestillingen til Sydgrønland. I efteråret vil stykket blive vist i Nordgrønland, oplyses det.

Samarbejdsaftale med teatervirksomhed

Siden Killiliisa strategien blev lanceret har Socialstyrelsen oplevet stor interesse fra forskellige organisationer, NGO’er og selvstændige, som har ønsket at samarbejde om at nedbryde tabuet omkring seksuelle overgreb.

I den forbindelse har Socialstyrelsen indgået en samarbejdsaftale med teatervirksomheden FreezeProduction om produktion af teaterstykket ”Tarnima Nammatai” (på dansk: Jeg Bærer Min Sjæl), lyder det.

Tusaannga har åbent alle ugens dage og kan kontaktes anonymt på telefon 801180 eller SMS 1899.

Powered by Labrador CMS