Syfilis spreder sig i Sisimiut

Stadig mange borgere i Sisimiut er smittede med kønssygdomme. Det er særligt svært at få has på syfilis, viser tal fra Qeqqata Regionssygehus.

Antallet af tilfælde med syfilis vokser i Sisimiut.
Offentliggjort

Gonorré, klamydia og syfilis.

Tre kedelige kønssygdomme, som vækker bekymring i Qeqqata Kommunia - særligt tilfælde med syfilis, som har været voldsomt stigende de seneste tre år i træk.

Det viser nye tal fra Qeqqata Regionssygehus.

Syfilis kan give betændelse i hjernen og nervesystemet og er i værste fald dødbringende, oplyser kommunen på deres hjemmeside.

Tilbage i 2020 registrerede Qeqqata Regionssygehus seks personer med syfilis, og siden da er det ikke lykkedes at få has på kønssygdommen. Tværtimod.

Sund seksualitet

I 2021 er 21 personer blevet registreret med kønssygdommen, mens der i 2022 blev registreret 34 personer med syfilis. I år er der frem til marts måned fundet seks personer med syfilis.

Udviklingen skal bremses, mener regionssygehuset og kommunen, som har afholdt en "Uge Sex" i Sisimiut, hvor sexolog Ulrikke Andersen har folkeskoler og holdt borgermøder for at holde foredrag om sund seksualitet.

Ansatte i Qeqqata Regionssygehuset har iøvrigt fremlagt tallene for borgere på et møde, hvor der er blevet uddelt oplysningsbrochurer og kondomer. Her har borgerne ifølge kommunen udvist stor interesse.

Qeqqata Regionssygehuset og Qeqqata Kommunia håber, at antallet af smittede med syfilis falder markant næste år.

Powered by Labrador CMS