Qaqortoq

Sydgrønlands uddannelsessted afslører nyt navn

Det nye navn kommer efter fusionen mellem skolerne Kujataani Ilinniarnertuunngorniarfik og Niuernermik Ilinniarfik, Qaqortoq

Arkivbillede af studenter i Qaqortoq
Offentliggjort

Campus Kujalleq.

Det er det nye fælles navn for Kujataani Ilinniarnertuunngorniarfik (GU) og Niuernermik Ilinniarfik, Qaqortoq (NI), der fusionerede 1. august 2013.

Det oplyser forstander Steffen Lund.

Den nye skole får med 350-400 elever og 75 medarbejdere mulighed for at kunne være med til at præge udviklingen i hele Grønland og især i Sydgrønland, hvor den er en af de allerstørste arbejdspladser i Kommune Kujalleq

- Da vores nye skole skulle have et navn, udskrev vi derfor en konkurrence om en iPad. Vi fik 45 forslag, og rigtig mange af dem har været gode. Via vores bestyrelse blev der udvalgt fem navne, som vi synes var særligt gode. Herefter har vi været i forskellige klasser og bedt dem om at liste de fem navne i den rækkefølge, som de synes er bedst. Alle klasserne har været enige om det samme navn, fortæller Steffen Lund.

- Campus Kujalleq vil med det nye navn signalere, at vi er en uddannelsesinstitution og understøtte den grønlandske forankring i en globaliseret verden. Vores nye navn skal være med til at støtte op om følelsen af fællesskab for vores fusionerede skole. Vi synes, at navnet dækker vores placering og understøtter vores strategi om:

  • Etablering af et stærkt gymnasialt studiemiljø, hvor de enkelte studieretningsprofiler er tydelige
  • Flere indgange på TNI-området
  • Nye uddannelser på tværs af de klassiske uddannelsestraditioner
  • Etablering af nye videregående uddannelse inden for detailhandelsområdet
  • Videreudvikling af videnscenter om pædagogisk udvikling

Campus Kujalleqs hjemmeside vil blive sat i drift i april. Adressen er cak.gl.

Powered by Labrador CMS