narko

Storsmuglere af narko afsløret i Nuuk

Politiet har anholdt fire personer i forbindelse med en stor narkosag i Nuuk

Tre personer i Nuuk og en person i Danmark har været fremstillet i et lukket grundlovsforhør i forbindelse med en stor narkosag i Nuuk
Offentliggjort

En person i Danmark og tre personer i Nuuk er blevet anholdt i forbindelse med en stor narkosag. Politiet er stadig i gang med efterforskningen af sagen og kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvor stor en mængde narko der er blevet smuglet.

Politiet anholdt de tre personer i Nuuk og personen i Danmark den 10. februar.

- Vi kan bekræfte, at der er foretaget anholdelse, og at personerne har været fremstillet i et lukket grundlovsforhør. Tre personer er blevet fremstillet i Nuuk og en person i Danmark, siger senioranklager ved Politimesterembedet Lars Kirkegaard til Sermitsiaq.AG.

Politiet vil dog af hensyn til efterforskningen af sagen ikke sige noget om, hvor stor en mængde narko der er blevet smuglet.

- Men jeg kan bekræfte, at der er tale om en større narkosag, siger Lars Kirkegaard.

Powered by Labrador CMS