Storm Ludvigsen: Sundhedsvæsenet udskriver patienter til herberget

Virksomheden »Tarraq Nuuk« har en servicekontraktmed Kommuneqarfik Sermersooq om at hjælpe hjemløseborgere i Nuuk. Men derudover sender andre offentligemyndigheder både syge, gamle, voldsramte og illegaleindvandrere, der alle kræver medarbejdere med speciellekompetencer, til herberget

Ud over arbejdet for de ”almindelige”hjemløse modtager herberget ogsåudskrevne patienter, voldsramte kvinder,gamle hjemløse og sågar ved enkeltetilfælde illegale indvandrere.
Offentliggjort

Storm Ludvigsen har overordentligt svært ved at få enderne til at hænge sammen i sit arbejde for de hjemløse borgere i Nuuk. Det skriver avisen Sermitsiaq.

For ikke nok med at de hjemløse i antal bliver flere og flere, men sundhedsvæsenet udskriver også fysisk og psykisk syge patienter til herberget, ligesom der også bliver sendt voldsramte kvinder og ved enkelte tilfælde illegale indvandrere til herberget, og de går uden om kommunens visitation.

- Vi løber alt, hvad vi kan, og vi gør vores bedste for at arbejde for byens hjemløse. Vi skal yde dem husly, beskyttelse, omsorg og rådgivning og støtte dem i at tage ansvar for eget liv og egne handlinger. Vi arbejder i henhold til vores kontrakt med kommunen og gør alt for at leve op til de forventninger, som kommunen har til os. Men i den tid, vi har stået for driften af herberget, er det også en kendsgerning, at sundhedsvæsenet udskriver patienter til herberget, ligesom voldsramte kvinder bliver sendt til os og ved enkelte tilfælde illegale indvandrere, der skal sendes hjem til deres respektive lande.

- Men selvom det ikke står i vores kontrakt, at vi skal tage imod andre end ”normale” hjemløse, har vi bestræbt os for at løse de ekstra opgaver, vi er blevet pålagt, også selvom vores medarbejdere normalt er SIK’ere, som ikke er faglærte eller har kompetencer til at betjene ekstra krævende brugere, fortæller Storm Ludvigsen til Sermitsiaq.

Sermitsiaq har kontaktet politimesterembedet og spurgt om omfanget af illegal indvandring til landet og hvor mange illegale indvandrere der sendes videre til herbergerne:

- Det er ikke muligt for os på nuværende tidspunkt at levere konkrete tal på det, men det overordnede indtryk hos politiet er, at det hører til sjældenhederne, at nogen rejser ind i landet uden et visum for efterfølgende at blive sendt ud igen, lyder det fra politimesterembedet.

Læse hele historien og mere om Nuuk´s hjemløse i avisen Sermitsiaq her:

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS