Stor delegation til råstofmesse i Canada
Verdens største råstofmesse PDAC løb af stablen i denne uge i Toronto. En stor delegation fra Grønland var med for at pleje relationer og sælge Grønland som mine- og råstofland.
Verden er åben igen, og det kan mærkes. På verdens største råstofmesse i Toronto stod de mange deltagere i lange køer mandag morgen for at komme ind i messehallerne.
Blandt de 20.000, der havde tilmeldt sig årets konference var en stor delegation fra Grønland bestående af både medarbejdere fra departementet for råstoffer med naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede i spidsen, og en lang række private og offentlige virksomheder.
Relationer og netværkspleje
I alt var 70 personer fra Grønland tilmeldt konferencen – heraf 30 virksomheder, der repræsenterede dels serviceerhverv til råstofbranchen, dels udenlandske råstofselskaber med licens i Grønland.
– Efter to års corona-pause har mange haft et stort ønske om at komme ud og få genoptaget relationer og promoveret produkter. Vores delegation i år er næsten lige så stor som i 2019, hvor kronprinsen deltog. Vi har også en del nye ansigter med i år, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen til avisen.
Læs hele historien i ugens udgave af avisen Sermitsiaq, som du kan købe her: