Stine Egede: Journalsystem skal sikre kommunens service

De første tre måneder ved magten har budt på økonomiske udfordringer, manglende forvaltningschefer og corona, som har fået Stine Egede op på dupperne i det nye embede.

De første tre måneder i magten har været hård for den nye borgmester i syd.
Offentliggjort

Kujalleqs nye borgmester Stine Egede (IA) har i løbet af sine første tre måneder vedmagten sat gang i flere initiativer, som blandt andet skal sikre, at borgerservicen bliver bedre og skolebørn, som bliver sendt til skolehjem i de større byer får bedre mulighed for, at studere hjemme. Det fortæller borgmesteren til Sermitsiaq.AG, som gør status over de politiske tiltag siden valget.

- Vi er i gang med at oprette et journalsystem, der skal sikre, at borgerne får den sagsbehandling, de har brug for. Jeg ved ikke, hvor mange klager, der er, men hvis man bare kigger på Facebook, så er der nok, at tage fat i. Vi skal sikre bedre service og hurtigere behandlinger, siger Stine Egede.

Der bor omkring 6.400 indbyggere i landets sydligste kommune. Budgettet for 2021 i kommunen viser, at kommunen forventer, at bruge godt 246 millioner kroner bare på socialområdet for 2021. Mens befolkningens gæld på godt 88 milioner kroner til kommunen blandt andet er for dagrenovation, skorstensfejring og børnepenge.

Skolebørn skal ikke sendes væk

Ét af de nye initiativer, som koalitionen IA og Atassut har aftalt er, at skolebørn, som bliver sendt til større byer for at færdiggør deres folkeskole, bliver formindsket.

- Vi skal sikre flere rejselærere og fjernundervisning. Nu er vi i gang med at undersøge, hvordan vi kan forbedre internet ude i bygder og fåreholdersteder. 12-årige børn skal ikke sendes væk fra deres forældre. Alt for mange får en større byrde, når de skal forlade deres hjem i så tidlig en alder, siger Stine Egede.

En kommunaldirektør og en sekretær for borgmesteren er nu blevet ansat. Men kommunen mangler stadig fire forvaltningschefer. Stine Egede forventer, at to forvaltningschefer bliver ansat i august.

- Jeg har endelig fået mig en kommunaldirektør og jeg forventer at resten af forvaltningschefer kommer på plads i løbet af august. Derfra kan vi komme i gang med vores politisk mål, siger borgmesteren.

Et stramt år

Kujalleq har i øjeblikket lånt 10 millioner kroner hos private pengeinstitutioner, kommunen kan i alt optage lån på 25 millioner kroner ifølge godkendelse fra Selvstyret. Økonomien har været så stram, at kommunen har været udfordret i forhold til lønudbetaling til medarbejderne.

- Vi er i en vanskelig situation. Nogle gange har vi været på grænsen af, at ikke kunne udbetale løn til personalet. Men nu er den del blevet bedre nu og personale skal nok få deres løn. De personale boliger, som kommunen skal bygge kan nu finanseres ordentligt i samarbejde med Grønlands Banken, siger Stine Egede.

Kujalleq har valgt, at indføre midlertidige ansættelsesstop, al unødvendige indkøb af møbler eller lignende bliver stoppet, og overtimer for personale bliver ikke længere udbetalt, men skal tages som afspadsering. I forhold til overtimer, så vil borgmesteren se tiden an indtil august september, så kan det godt være, at den midlertidige ordning for personale bliver ophævet. Stine Egede understreger, kommunens administrationen er blevet gjort opmærksom på udfordringerne med økonomien i sommeren 2020.

- Jeg har haft en mistanke om underskud i kommunen. Men jeg blev lidt overrasket, da jeg så tallet. Men vi må se fremad og prøve, at finde en løsning. Jeg er blandt andet forhåbningsfuld omkring de kommende miner i Kringlerne ved Narsaq og guldminen, siger Stine Egede.

Borgmesteren forventer en hel ny organisering af kommunen til sommer 2022.

Læs Kujalleqs koalitionsaftale her.

Powered by Labrador CMS