Stadig gang i indsamling

Store og små arrangementer overalt bidrager fortsat til Kalaallit Røde Korsiats landsindsamling til Haiti.

Parn
Offentliggjort

Torsdag havde Kalaallit Røde Korsiat, KRK, indsamlet 720.000 kroner til fordel for Haiti.

Pengene strømmer fortsat ind, oplyser sekretariatschef Kirsten Mortensen til sermitsiaq.ag.

I Tasiilaq blev der søndag i forbindelse med en koncert på bare tre timer indsamlet knap 10.000 kroner til KRK's landsindsamling.

Weekendens fodboldturnering i Inussivik med Greenland Venture som hovedsponsor indbragte 20.700 kroner.

Checken blev overrakt onsdag af repræsentanter for Nuuk Firmafodbold til Kalaallit Røde Korsiats bestyrelse i Katuaq.

At beløbet blev så stort, skyldtes en lang række faktorer: Dels den gratis halleje i de timer turneringen varede, dels de Tuborg og Coca Cola sponsorerede sodavande, der blev solgt under turneringen. Derudover reklamerede Nuuk Ugeavis gratis for turneringen, oplyser KRK.

Landsindsamlingen fortsætter frem til 28. februar.

Powered by Labrador CMS