Sociale medier skaber trivselsproblemer hos børn

Sociale medier fylder mere og mere i børns hverdag. Det stiller store krav til de voksne omkring børnene.

Om man vil det eller ej, så fylder sociale medier i børns hverdag. Manglende samtale om emnet skaber dog trivselsproblemer, fordi nogle er på sociale medier, og dem, som ikke er det, bliver holdt udenfor. (Arkivfoto).
Offentliggjort

Hendes klasse har lavet en aftale om sociale medier. Hendes forældre kræver, at hun holder aftalen.

Men det gør de fleste andre ikke. Nu føler hun sig uden for fællesskabet.

Det skriver en 11-årig pige i et brevkassebrev til Børnetelefonen. Og hun er ikke den eneste.

Det giver et trivselsproblem, at børn i højere grad er til stede på sociale medier, som de ikke er gamle nok til at være på. Det viser en undersøgelse foretaget af Børns Vilkår og TrygFonden.

- Det er sådan, at der er rigtig mange børn, som har sociale medier uden egentlig at overholde aldersgrænsen, siger Sanne Lind, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.

Ifølge undersøgelsen er det kun 1,8 procent af 5. klasseelever, som ikke er til stede på et socialt medie. Det selv om mange af disse har en nedre aldersgrænse på 13 år. Hovedparten er børnene i 5. klasse er 10 og 11 år.

Opråbet om trivsel og sociale medier er henvendt mod både skolelærere og forældre.

Det betyder nemlig meget for trivslen i en folkeskoleklasse, at der er konsensus og transparens omkring fænomenet, som de seneste år er væltet ind over børnene.

- Formålet er at få fortalt de voksne, at her har vi nogle dilemmaer, som ofte er usynlige for de voksne, siger Sanne Lind.

- Derfor ønsker vi at gøre det tydeligere for dem, hvad det er for nogle mekanismer, som gør sig gældende for børns digitale fællesskaber og synliggøre, at det er de voksnes ansvar at hjælpe børnene med at trives på sociale medier

At det er de voksnes ansvar, er leder af forældrerådgivningen i Skole og Forældre Rikke Alice Bille enig i.

Og ifølge hende skyldes problemer, som det den 11-årige pige oplever, manglende opfyldelse af de aftaler, som man laver blandt forældrene i klassen.

- Mange forældre bliver enige om, at børnene ikke må få en mobiltelefon, før de bliver 10 år eller kommer i 2. klasse, og så er der børn, som begynder at få en mobiltelefon i 1. klasse. Så har vi det der med dem og os, siger Rikke Alice Bille.

- For skal man være loyal over for den kollektive beslutning, eller skal man gå med de forældre, som alligevel ikke overholdt den aftale, som man lavede. Det er et pres for forældrene.

Og det stiller store krav til lærergruppen.

- Hvis man opdager i skolen, at der er tre, som er hoppet ind på et socialt medie, selv om man har aftalt, at det gør man ikke, så må man som skole henvende sig til forældregruppen og sige, at man har opdaget det, så man aktivt forholder sig til det, som foregår, siger Rikke Alice Bille.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS