Skrald i Tasiusaq hober sig op igen

Der er problemer med ophobet skrald i Tasiusaq. Formanden for bygdebestyrelsen, Regine N. Bistrup kræver handling fra kommunen. Bygden havde nemlig samme problem sidste år.

Offentliggjort

Skrald og toiletsække hober sig op i Tasiusaq, og det er ikke første gang det sker. Formanden for bygdebestyrelsen er træt af at borgerne i bygden skal opleve ildlugtende skrald hver sommer.

Tirsdag den 27. juli blev otte konstateret smittede i bygden, og det giver ekstra bekymring i forhold til hygiejne, fortæller formanden for bygdebestyrelsen.

- Vores lokale selvstændige skraldemænd stoppede omkring den 20. juni. Siden har skrald og toiletsække hobet sig op i bygden. Nu er der coronasmittede i bygden og det er derfor mere bekymrende, siger Regine N. Bistrup (IA).

Ifølge Regine N. Bistrup er der nogle borgere, som selv tager deres skrald med ud til dumpen. Men på grund af, at skraldet i bygden ikke er brændt endnu, så er der ikke meget plads.

- Der er så mange fluer og det er et problem i vores bygd. Vi er i en vanskelig situation i forhold til vores skrald. Jeg håber, at kommunen vil komme med en løsning snarest muligt, siger Regine N. Bistrup.

Kommunen vil sende hjælp

Avannaata Kommunia har dispensation tilladelse til at brænde affald i midten af juni. Mange bygder og byer har brændt deres affald, mens der ikke har været brænding i Tasiusaq. Avannaata Kommunia vil sende hjælp til bygden fra Ilulissat.

- Vi vil sende hjælpe fra Ilulissat for, at få løst problemet. Vi er orienteret i forhold til problemet, siger fagchef for drift og miljø, Natazia Nielsen til Sermitsiaq.AG.

Det er svært for bygden at fastholde skraldemænd i bygden og forudsætningerne for at løse opgaven er ikke særlig gode mener bygdeformanden.

- Skrald kræver meget arbejde og man skal være fysisk stærk. Skraldemændene har kun en ATV, som udstyr, når de skal samle skrald. Det er et problem, Avannaata Kommunia må komme med en strategi i forhold til vores skraldehåndtering, siger Regine N. Bistrup.

Powered by Labrador CMS