Skilsmissebegæring fra Maniitsoq: Nu vil Sisimiut også skilles
Tre borgere indsamler underskrifter for at slippe af med Maniitsoq som medkommune. "Vi er trætte af, at Sisimiut bliver beskyldt for alle problemerne", lyder det blandt andet i deres begrundelse for ønsket om at skille byerne ad.
Efter Maniitsoqs tidligere forsøg på at bryde båndene med Qeqqata Kommunia, ser det nu ud til, at Sisimiut også overvejer samme "skilsmissebegæring".
Borgere i Sisimiut går sammen om at indsamle underskrifter som et led i bestræbelserne på at opnå større selvstændighed.
- Efter kommunesammenlægning har der ikke været en god stemning fra Maniitsoqs side. Vi er trætte af den gentagne stemning, begrunder Marianne Lyberth Olsen, Peter Olsen og Nuka Johansen, der har startet underskriftindsamlingen onsdag eftermiddag.
Sisimiut borgere vil selv
De tre underskriftindsamlere mener, at Maniitsoq altid sætter spørgsmålstegn ved investeringer i Sisimiut. De er også trætte af at høre Maniitsoq klage over de midler, de har fået, og alligevel bliver ved med at kræve flere penge.
- Som skatteydere i Sisimiut bør vi naturligvis også have mulighed for at bruge vores skattekroner til udviklingen af Sisimiut.
- Vi synes, at den fjerndtlighed i kommunen er hverken sundt eller gavnlig. Hvis vi skal overvinde den situation, mener vi at Sisimiut og Maniitsoq bør blive selvstændige kommuner igen.
I skrivende stund er der 77 underskrifter.