Siverth vender snart tilbage i politik

Siverth K. Heilmann fik i slutningen af oktober sidste år et ildebefindende og måtte derfor langtidssygemeldes. Han regner dog snart med at komme tilbage som Naalakkersuisoq for natur og miljø.

Offentliggjort

Siverth K. Heilmann (A) er gået igennem flere undersøgelser i Nuuk de sidste par måneder. Han regner at komme tilbage som Naalakkersuisoq for natur og miljø. Det er dog uvist, hvornår han kommer tilbage. Det oplyser næstformanden for Atassut, Qulutannguaq Berthelsen, til Sermitsiaq.AG.

- Ud fra hvad jeg kan se, så er han i bedring. Det går den rette vej. Han har under et møde sagt, at han snart regner med at komme tilbage som naalakkersuisoq. Hvornår det er, vil han selv sige, når det er tid, siger Qulutannguaq Berthelsen.

Ukendt diagnose

Næstformanden for partiet vil ikke oplyse, hvilken diagnose formanden fik. Men oplyser, at han er i bedring.

Siverth K. Heilmann fik et ildebefindende mens han befandt sig på sit arbejde i Selvstyret tilbage den 31. oktober sidste år. Siden har han været sygemeldt, hvor hans ansvarsområder er overdraget til Erik Jensen (S).

Powered by Labrador CMS