Siumut vil lægge afgift på nytårsskyts

Nytårsaften er himlen oplyst af et farveorgie af raketter, batterier, sole og knaldrøde, datoudløbne nødraketter, og det festlige skue med al sit knald og brag har givet Siumut ideen til en afgift på nytårsskytset.

– Fyrværkeri er en luksusvare, og så efterlader det et værre svineri nytårsmorgen, siger Siumuts politiske ordfører Per Berthelsen i sin argumentation for den nye beskatning.

Det overrumplende afgiftsforslag blev fremsat torsdag eftermiddag under den seks timer lange debat om Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2013.

Naalakkersuisuts medlem for finanser Maliina Abelsen, Inuit Ataqatigiit, foreslår en skatteomlægning med en nedsættelse af landskatten fra 11 til 10 procent, hvor landskassens tab på 71,8 millioner kroner skal kompenseres af en beskatning af vakantboliger, en afgift på hellefisk, fanget udenskærs til direkte eksport, en højere afgift på tunge biler og en omlægning af en række fradrag på selvangivelsen.

Solidariteten gør fløjten
Siumut og Per Berthelsen afviser afgiftspakken, som skal finansiere skattelettelsen, fordi den efter Siumuts opfattelse blot flytter penge fra den ene til den anden lomme i borgernes bukser.

– Afgiften bliver dyrekøbt, fordi den smadrer solidariteten i samfundet, advarer Per Berthelsen.

I stedet foreslår partiet en afgift på nytårsskyts og en skat på mineselskabernes eksport af råstoffer fra den grønlandske undergrund.

Inuit Ataqatigiits medlem af Finans- og Skatteudvalget Naaja Nathanielsen er ikke imponeret over Siumuts forslag.

– Vi har nytårsaften en gang om året, og vi har kun en enkelt mine i drift i dag, og hverken nytårsraketterne eller guldminen i Kirkespirdalen kan finansiere en skattelettelse på et procentpoints, siger Naaja Nathanielsen.

Fremtidsudsigter
Det engelske mineselskab London Mining har indsendt en ansøgning til Råstofdirektoratet om en udnyttelsestilladelse til en jernmine i Isukasia i bunden af Godthåbsfjorden, og ansøgningen er netop i denne tid genstand for en offentlig høringsrunde.

Der vil imidlertid går flere år, inden en mine i tilfælde af en udnyttelsestilladelse udvinder den første jernmalm – og dermed betaler udførselsafgift ifølge Siumuts forslag.

En række andre mineprojekter som sjældne jordarters metaller i Kringlerne og på Kvanefjeldet, rubiner i Qeqertarsuatsiaat og bly og zink i Citronen Fjord har varslet en ansøgning om en udnyttelsestilladelse, men der vil under alle omstændigheder gå år, inden tilladelsen er givet, minerne anlagt med eller uden kinesere og de første råstoffer brudt.

Så længe vil Naalakkersuisut ikke vente, og Maliina Abelsen foreslår allerede i 2013 et fald i skatteprocenten på et enkelt procentpoint, som skal finansieret at nye afgifter og en reduktion i fradragsmulighederne på selvangivelsen.

Forslaget til finansloven bliver behandlet i Finans- og Skatteudvalget inden 2. behandlingen den 6. november.