Siumut: Polar Aassik skal bjerges

Den sunkne trawler ved Qasigiannguit skal bjerges, mener Siumuts gruppe i Kommune Qeqertalik. Fiskeriet er stor ved Diskobugten, derfor bør skibsvraget fjernes hurtigst muligt, siger gruppeformanden Aqqa Samuelsen.

Vi kan ikke acceptere flere års forurening, siger Siumuts gruppeformand i Kommune Qeqertalik, Aqqa Samuelsen.
Offentliggjort

Polar Seafoods rejetrawler Polar Aassik, der sank ud for Qasigiannguit den 17. marts 2021, skal hives op fra havets bund, mener gruppeformanden for Siumut i Qeqertalik Aqqa Samuelsen.

Trawleren brændte i to dage, før den sank til bunds og nu ligger 312 meters dybde.

- Vore havområder og miljø er vort grundlag for at kunne drive vort lands vigtigste erhverv, og derfor kan vi ikke acceptere, at der i flere år skal ske en forurening som følge af den sunkne trawler, siger Aqqa Samuelsen.

Hvis ikke man kan fjerne skibsvraget, så skal al brændstof fjernes fra Polar Aassiks tanke. Forurening skal så vidt muligt undgåes, lyder kravet.

- Såfremt vi skal sikre den mindst mulige forurening af vort havområde og miljøet, så skal den sunkne trawler udfor Qasigiannguit hurtigst muligt bjerges, hvilket man må arbejde på og såfremt det ikke er muligt at bjerge skibsvraget, så er det nødvendigt at få tømt brændstof-tankene, fortsætter Siumut i Kommune Qeqertalik.

Opfordring til beredskabet

Diskobugten er et af det mest trafikeret havområde i Grønland. Siumut i Kommune Qeqertalik kan dermed heller ikke forstå, hvorfor beredskabet ikke har arbejdet på det højeste plan for, at undgå forurening. De mener, at episoden med Polar Aassik var en alvorlig katastrofe.

- Ved katastrofesituationer som denne og andre alvorlige situationer til havs er det bydende nødvendigt med et bedre nationalt beredskab, siger Aqqa Samuelsen.

Siumutgruppen i Kommune Qeqertalik vil også gerne have, at borgerne bliver oplyst om skibsvraget ved Qasigiannguit.

Den tidligere Naalakkersuisoq for miljø, Jess Svane fra Siumut sendte et paragraf 37 spørgsmål om skibsvraget til Naalakkersuisut den 6. maj.

Powered by Labrador CMS