Siumut Nuuk: Høring om statue er for kort

Siumuts medlem i kommunalbestyrelsen i hovedstadskommunen mener, at høringen om Hans Egedes statues placering ikke er demokratisk nok, og at høringen bør vare i tre måneder.

Statuen af Hans Egede, der troner over Nuuks gamle bydel blev natten til søndag den 21. juni overmalet med rød maling. Nu diskuteres dens fremtid.
Offentliggjort

Skal statuen af Hans Egede fortsat være på sin plads, eller skal den flyttes til et andet sted? Det er de spørgsmål, som borgerne i Kommuneqarfik Sermersooq har mulighed om at stemme på gennem den digitale portal for hovedstadskommunens borgere.

Men Siumuts medlem i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, Jens Kristian Berthelsen, mener ikke, at fremgangsmåden er demokratisk nok.

Begrundelsen er, at mange ikke har ressourcerne til at deltage i en elektronisk høringsproces.

Borgerne har mulighed for at indgive brev om deres mening, men det mener Siumut Nuuk ikke, er nok.

- Det kan skabe skævvridning i debatten, og mange stemmer kommer ikke til orde, i alt fald ikke inde i høringsportalen, som kan give deres argumenter for deres stemme, skriver Siumut Nuuks formand Inga Dora G. Markussen og gruppeformand for Siumut i Kommuneqarfik Sermersooq, Peter Davidsen i en pressemeddelelse.

Forlæng høringen

Debatten om den omstridte statues placering har kørt i et par uger nu. Den 21. juni vågnede Nuuk op til en overmalet statue af Hans Egede i kolonihavnen og fået ”Decolonize” skrevet på.

Siden har flere lignende statuer både i Grønland og Danmark lidt samme skæbne.

Borgerne i Kommuneqarfik Sermersooq har nu mulighed for at medbestemme, om statuen skal flyttes eller lades i fred.

Høringsperioden om statuens placering er sat til tre uger. Siumut Nuuk mener dog, at høringsperioden bør forlænges til tre måneder, da høringsperioden falder på en sommerferiemåned, selvom debatten tyder på, at befolkningen har en holdning til emnet.

- Det vil give god tid til en mindelig debat og borgermøder som har til formål at debattere på et oplyst og reelt deltagende grundlag, lyder det.

De afgørende 75 procent

Siumut Nuuks formand og kommunalbestyrelsesmedlemmet kritiserer også borgmester Charlotte Ludvigsen. Borgmesteren har tidligere sagt, at 75 procent af stemmerne skal være for en fjernelse af Hans Egede-statuen, før afstemningen når kommunalbestyrelsen.

- Dette er vi i Siumut Nuuk ikke enige i. Når borgmesteren mobiliserer folk til at tage aktiv del i debatten, så må hun også sige hvad der skal ske med denne høring. Ellers går en vigtig høring til spilde og der sker ikke en forløsning, skriver de to Siumut-politikere.

Inga Dora G. Markussen og Peter Davidsen oplyser også, at kommunalbestyrelsen ikke er blevet informeret af borgmesteren om høringen før den blev igangsat.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS