Siumut: Naalakkersuisut må sige undskyld

Oppositionspartiet forlanger at landsstyret siger undskyld til ofrene for det fejlslagne sociale eksperiment i 1951.

Karl Lybert og Siumut kræver en undskyldning fra Grønlands til børnene fra Eksperimentet. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

I sagen om de 22 børn, der i 1951 blev fjernet fra deres forældre og sendt til Danmark for at blive oplært som danskere, mener Siumut, at formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist bør sige undskyld til alle, der blev ofre for eksperimentet, ikke mindst børnene.

- Ingen kan være i tvivl om, at de grønlandske myndigheder må have accepteret, at børnene blev sendt til Danmark og siden placeret på børnehjem i Nuuk, skriver Siumuts politiske ordfører Karl Lyberth.

- Derfor er det på sin plads at samfundet siger undskyld til familie, forældre, søskende, andet familie og selvfølgelig til børnene selv.

Karl Lyberth siger, at en undskyldning fra grønlandsk side er lige så nødvendig som en undskyldning fra den danske stat. Derfor opfordrer han statsminister Lars Løkke Rasmussen til at give ofrene for eksperimentet en uforbeholden undskyldning.

Powered by Labrador CMS