ny koalition

Siumut, Atassut og Demokraterne danner koalition

Naalakkersuisut får 17 mandater mod oppositionens 14 mandater. Siumut får fem poster i Naalakkersuisut, mens Atassut og Demokraterne hver får to poster.

Fra venstre: Atassut-formand Knud Kristiansen, Siumut-formand Kim Kielsen og formand for Demokraterne Anda Uldum skrev under på koalitionsaftalen torsdag eftermiddag
Offentliggjort

Siumut, Atassut og Demokraterne.

De tre partier har indgået et koalitionssamarbejde.

Således er koalitionsaftalen allerede blevet trykt og findes i fysisk eksemplar på partigangene i Nuuk.

Siumut fik 11 mandater ved Inatsisartut-valget fredag den 28. november, Demokraterne 4, mens Atassut fik 2 mandater. Tilsammen har det nye Naalakkersuisut derfor 17 mandater mod oppositionens 14.

Inuit Ataqatigiit har som det største oppositionsparti 11 mandater, mens Partii Naleraq har 3.

Læs: Officielt: Siumut har vundet valget

Læs: KNR: Nyt Naalakkersuisut kan præsenteres i dag

KNR sender en ekstra Qanorooq-udsendelse klokken 15.55.

Både Siumut og Inuit Ataqatigiit har efter Inatsisartut-valget 11 mandater ud af de 31 pladser i Inatsisartut, men da Siumut fik 10.102 stemmer mod Inuit Ataqatigiits 9.776 stemmer, har Siumut-formand Kim Kielsen derfor ledt koalitionsforhandlingerne, som for alvor begyndte mandag morgen.

Læs: Central kilde: Koalitionsforhandlingerne er afsluttet

Opdateret fra klokken 15.59:

Siumut-formand Kim Kielsen, Atassut-formand Knud Kristiansen og Demokraternes formand Anda Uldum er ved at underskrive koalitionsaftalen i den direkte ekstra Qanorooq-udsendelse, som startede torsdag klokken 15.55.

Netop de tre partier holdt et overraskende møde torsdag formiddag. Mødet varede en halv times tid, og da døren blev lukket, lød der klapsalver fra mødelokalet.

Siumut får 5 medlemmer af Naalakkersuisut, mens Atassut og Demokraterne hver får 2 poster.

I løbet af de kommende dage bliver det offentliggjort, hvilke ressortområder henholdsvis Siumut, Atassut og Demokraterne får i det nye Naalakkersuisut.

Inatsisartuts nestor Lars-Emil Johansen fra Siumut forventer, at Inatsisartut konstituerer sig fredag den 12. december.

Læs: Overraskende fællesmøde midt i koalitionsforhandlingerne

Powered by Labrador CMS