SIK klar til at fejre kampdagen
1. maj skal SIK’s medlemmer traditionen tro gå en march sammen, og fejre arbejdernes kampdag. Og der er stadig noget at kæmpe for, mener SIK’s formand.
Boligpriserne stiger. Dagligvarer bliver dyrere. Og det er dyrt at have børn i vuggestuer og børnehave, mens forældrene arbejder.
Den største udfordring for SIK’s medlemmer og generelt det arbejdsstyrke Grønland har er, at lønnen ikke følger med inflationen.
- Den største udfordring for arbejderne er, at købekraften er meget mindre. For det er det, der forsørger, og lader familien leve og ikke mindst giver børn et bedre liv, siger Jess G. Berthelsen.
SIK skal traditionen tro fejre arbejdernes kampdag i morgen onsdag klokken 12. Der vil være musik og hyggelig sammenkomst mellem Inatsisartut-bygningen og Selvstyret. Derefter skal arbejderne, sammen med formanden, marchere mod forsamlingshuset, for der vil blive holdt taler og uddele legater.
Opfordring
Jess G. Berthelsen skjuler ikke, at han vægter 1. maj højt. Han mener, at man skal respektere arbejdernes kampdag, da det er vores forfædre, der har kæmpet for den dag for at kunne videregive deres budskaber til magthaverne.
Jess G. Berthelsen er træt af at høre om medarbejdere der ikke gider at arbejde. Han understreger, at der er flere medarbejdere, der arbejder hver dag.
Han mener dog, at arbejderne selv skal have mod på at ændre tingene, hvis det ikke går så godt i arbejdspladsen.
- Det er vigtigt at man som medarbejdere giver budskaber til ledelsen og bruge tillidsmanden flittigt. Hvis der er noget, der skal ordnes i arbejdspladsen, eller hvis man gerne vil have en sjovere arbejdsplads, så skal man også selv gøre noget, fremhæver Jess G. Berthelsen.