Forslag til finanslov 2014

Sermersooq har udsigt til flest støttekroner

Der er nu sat tal på fordelingen af anlægsmidler til næste år. Kommuneqarfik Sermersooq får langt flest midler, fordi der er afsat 863 millioner kroner til kommunen

Mange nye boliger bliver brugt til at genhuse folk
Offentliggjort

Bekæmpelsen af boligmangel bliver forsinket af skimmelsvamp. Der bliver derfor afsat mange midler til renovering og nybygning, der skal huse folk, der må forlade deres bolig på grund af skimmelsvamp.

Naalakkersuisut bebuder derfor reform på boligområdet, der blandt andet skal gøre det mere attraktivt at købe udlejningsboliger.

Læs: Foreslår underskud på finansloven

Flere kollegier
Det er blandt boliger i Nuuks bydel Qinngorput, som Naalakkersuisut vil sælge til lejere. Indtægterne fra salget skal bruges til at bygge flere boliger.

Læs: Pensionsalderen på vej op

Der kommer også ændringer på støtteordninger på boligområdet. Det skal sikre, at tilskud tilfalder borgere med størst behov.

Der er nu fordelt anlægsmidler gennem forslaget til finansloven for 2014. Anlægsmidlerne skal blandt andet bruges til en mere lige udvikling af landets kommuner. Der er afsat yderligere 283 millioner kroner til anlæg, som endnu ikke er blevet fordelt til kommunerne. De skal især bruges til boligbyggeri.

Naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukitsoq, Siumut, peger blandt andet på Kommune Kujalleq, hvor der er et fald i antallet af borgere. Der er derimod et stigende antal i borgere i Kommuneqarfik Sermersooq.

- Arbejdsløshed og dårlige boligforhold er ofte årsager til, at folk vælger at flytte til andre byer, og det skal vi gøre noget ved, siger Vittus Qujaukitsoq.

Der bliver derfor bevilget penge til kollegiebyggeri i Qaqortoq og Ilulissat. Der bliver også bygget flere kollegier i Paamiut og Nuuk.

Fordelingen af anlægsmidlerne for 2014 ifølge forslaget til finanslov 2014

  • Qaasuitsup Kommunia: 373,3 millioner kroner
  • Qeqqata Kommunia: 125,8 millioner kroner
  • Kommuneqarfik Sermersooq: 863,1 millioner kroner
  • Kommune Kujalleq: 221,9 millioner kroner
Powered by Labrador CMS