Strid om hvalkvoter
Selvstyret er fortsat optimistisk inden IWC-møde
Striden om de grønlandske hvalkvoter skal gerne have en ende, når det forestående møde i IWC er overstået, er håbet fra grønlandsk side
Efter lang tids forhandlinger om stridigheden mellem på den ene side Grønland og Danmark og på den anden side af forhandlingsbordet Den Internationale Hvalfangst Kommission, IWC, er det en optimistisk delegation fra rigsfællesskabet, der tager til IWC-møde.
Til mødet i Slovenien fra 11. til 18. september vil Grønland som udgangspunkt anmode om en fornyet kvoteblok for 2015-2018 baseret på den nyeste rådgivning fra Den Videnskabelige Komité - det vil sige 164 vågehvaler, 19 finhvaler, 10 pukkelhvaler og 2 grønlandshvaler samt for Østgrønland 12 vågehvaler.
Læs: Selvstyret: Det lysner for stridighed om hvalkvoter
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har arbejdet hårdt for at opnå, at Grønland igen kan få tildelt hvalkvoter af IWC, efter at Grønland i 2012 fik afslag på ønsket om hvalkvoter.
Et ønske, som der ifølge afdelingschef for fangstafdelingen i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Amalie Jessen, ikke er urealistisk. Ifølge Tusagassiivik er der ifølge afdelingschefen gode grunde til forhåbninger.
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og det danske Udenrigsministerium har forhandlet intensivt siden efteråret 2013 i forsøg på at finde en løsning i spørgsmålet om kvoter for Grønlands IWC-regulerede fangst af store hvaler.
Her kan du høre et interview med Amalie Jessen på dansk lavet af Tusagassiivik, som er selvstyrets informationsafdeling.
Og her kan du høre samme interview på grønlandsk
Læs også: Rigsfællesskabet bliver i IWC
Læs: Naalakkersuisoq for fangst: Løsning skal findes
Læs: Grønlands renommé står på spil
Læs: Grønland fastsætter hvalkvoter