Der kan virke langt fra den hede og vilde romance, vi ser på
lærredet, til endeløse swipes og upersonlige profiltekster på Tinder.
Datingapps kan endda skabe en ‘dating-udmattethed’ hos unge, som The New York
Times har beskrevet.
Det samme ser man herhjemme, forklarer datingforsker Malthe
Rye Thomsen. Som antropolog og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet har
han talt med danske unge, der føler sig trætte og frustrerede af datingapps.
Men hvis man bruger dem rigtigt, kan apps som Tinder, Hinge og andre føre til
gode datingoplevelser.
Der kan virke langt fra den hede og vilde romance, vi ser på
lærredet, til endeløse swipes og upersonlige profiltekster på Tinder.
Datingapps kan endda skabe en ‘dating-udmattethed’ hos unge, som The New York
Times har beskrevet.
Annonce
Brugen af datingapps
I Danmark er brugen af online dating fordoblet de seneste ti
år, hvor 600.000 danskere swiper efter deres næste partner, viser tal fra
Danmarks Statistik. De unge er også strømmet til datingapps. For de 16-24 årige
er brugen af apps steget fra 10 procent til 23 procent mellem 2011 og 2020. For
de 25-34 årige har man set en stigning fra 12 procent til 19 procent i samme
periode.
Kilde: Videnskab.dk
Det samme ser man herhjemme, forklarer datingforsker Malthe
Rye Thomsen. Som antropolog og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet har
han talt med danske unge, der føler sig trætte og frustrerede af datingapps.
Men hvis man bruger dem rigtigt, kan apps som Tinder, Hinge og andre føre til
gode datingoplevelser.
Her får du seks gode tips fra forskningens ‘love doctors’
til, hvordan du knækker koden til datingapps.
1. Vær ærlig med dine intentioner
Når du begynder at matche med folk, skal du overveje at
bekende kulør: Vil du finde dit livs kærlighed? Eller vil du finde en, der kan
udfylde de ensomme aftener?
Elisabeth Muth Andersen er lektor ved Institut for
Kommunikation og har forsket i interaktioner mellem Tinder-brugere. Hun har
fundet ud af, at det kan give pote, hvis man varedeklarerer fra begyndelsen.
- Jeg kan se, at man faktisk tit får et svar, hvis man
lægger ud med at fortælle, hvorfor man er på app’en - som mand i hvert fald,
siger Elisabeth Muth Andersen.
Det signalerer en seriøsitet og en autenticitet over for
kvinderne, forklarer hun. Så kan den anden også vurdere, om det er værd at gå
videre med matchet.
2. Vær realistisk omkring udseende
I den fysiske verden kan man nemmere arbejde sig rundt om
sit udseende, da man kan fornemme kemien og den andens personlighed og
temperament, forklarer Malthe Rye Thomsen. Men det kan man ikke på datingapps.
Her betyder det visuelle møde meget.
- Min forskning tyder på, at det bliver en bedre oplevelse,
hvis man går på dates med folk, som ligger samme sted som en selv indenfor
skønhedsspektrummet i det pågældende samfund eller den samfundsgruppe, man er
en del af, siger han.
Altså kan det være en idé at gå efter nogen, som mere er på
ens eget niveau.
- Så kunne det være, at man fik mere positiv feedback,
istemmer Poul Poder, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns
Universitet og forsker i det moderne kærlighedsliv.
Ved et fysisk møde vil man i stedet kunne fremhæve sine
interesser og værdier. Langt hen ad vejen vil vi gerne have en partner, vi
deler livsværdier med.
Her viser Malthe Rye Thomsens forskning, at vi er meget
specifikke med, hvad vi leder efter.
For eksempel fremhævede en af hans forskningsdeltagere, der
træner CrossFit, at det kan have betydning, om den anden person træner CrossFit
eller går i fitness.
3. Humor er alfa og omega
Det er mange sociale risici ved at være på Tinder, da
modparten nemt kan slette en eller undgå at svare. Der kan humor lette den
tunge stemning:
- Det er et godt greb til at begynde at flirte lidt, siger
Elisabeth Muth Andersen.
Derfor kan man passende bruge emojis eller endda lege
rollespil, siger forskeren. Et eksempel kan være at lege prins og prinsesse
eller læge og patient.
- Det er en måde at gøre interaktionen mindre faretruende,
siger hun.
Datingapps som Hinge har gjort det nemmere, ved at man kan
besvare ‘prompts’, altså spørgsmål, så man kan vise mere personlighed.
4. Kom ud, og mød hinanden
Et centralt råd er, at man skal se datingapps som et
kontaktinstrument. Det er altså ikke på appsene, at du skaber den store
romance.
- Hvis man matcher med nogen, skal man ikke skrive i 14 dage
og en madpakke. Du skal mærke, om du gerne vil se vedkommende i virkeligheden,
siger Poul Poder.
Derfor lyder rådet, at man gerne skal møde hinanden relativt
hurtigt. Når man mødes fysisk, mærker man bedre, om man tiltrækkes af den
anden, mærker en kontakt, og om samtalen reelt svinger godt - sammenlignet med
på skrift.
Og når man mødes, er det vigtigt, at man ikke vælger at
drikke kaffe på en overfyldt café med støj.
Den største stigning i brugen af datingapps ses hos de yngste bruger, viser grafen.Graf: Danmarks Statistik
- Lav aktiviteter, som viser jer i en lidt bredere forstand,
siger Poul Poder.
Der er altså en grund til, at deltagere i datingprogrammer
altid skal på udflugt eller lave udendørsaktiviteter.
Sidder man blot og snakker sammen over en øl, kan man have
tendens til at fremhæve de gode ting ved ens arbejde eller personlighed. Men
man får en bedre fornemmelse af det andet menneske, når man kan se deres
reaktioner på forskellige situationer - også noget så basalt som at stå i kø.
- Hvis I står i kø til paintball, er den anden så tålmodig
eller ej? Det kan være, du først tænkte, at: ‘Nå, han var da stille og rolig’,
men pludselig kan du se, at han har en kortere lunte, siger Poul Poder.
5. Stil de dybe spørgsmål
En omgang smalltalk er ikke det, der betaler sig på daten,
siger Poul Poder. I stedet skal man stille de lidt dybere spørgsmål.
- Det kan være at spørge den anden: ‘Hvordan er du svær at
leve sammen med?’ siger Poul Poder.
Ved at komme dybere ind på livet af hinanden viser man også
sin selvforståelse, og at man kan tage ansvar for sit eget bidrag til
forholdet. Hvis den anden person ikke er i stand til at tage ansvar for sine
egne handlinger, siger det også noget om, hvordan personen vil gå ind i et
forhold.
- Hvis de lægger al skyld på deres tidligere kærester, og at
de bare var hysteriske, så er de nok ikke særligt kapable til at indgå i et
parforhold, siger han.
Nogle unge voksne vil rigtignok søge en dybere samtale med
personlige erfaringer, men andre vil dog synes, at dybe spørgsmål er for
»voldsomme« især på en første date, siger Malthe Rye Thomsen om sine
forskningsdeltagere.
I stedet foretrækker andre lette og sjove emner som:
‘Hvordan var din sidste skitur?’ eller: ‘Hvad gør dig glad?
Derfor handler det om at finde en balance: at være oprigtig
uden at blive for alvorlig for hurtigt - og samtidig mærke efter, hvad den
anden har brug for, siger han.
6. Vær åbensindet og realistisk
Vi får de bedste datingoplevelser, når vi søger en reel
relation og faktisk er interesserede i hinanden, siger Elisabeth Muth Andersen.
Samtidig skal man erkende, at man ikke kommer til at ende sammen med alle, man
matcher med.
- Det kan opleves meget sårende eller alvorligt at få en
afvisning. Men man må også leve med, at online-dating kan være en
forhandlingssituation, hvor nogle skal sorteres fra, siger Elisabeth Muth
Andersen.
Her er det også vigtigt at forstå nuancerne fra den anden
persons perspektiv, tilføjer postdoc Siri Christine Kvernmo Næss, der har
forsket i online dating ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet
(NTNU).
Vi skal ikke kun være milde over for os selv i
online-dating, men også over for andre.
- Hvis den anden har afvist eller ghostet dig, betyder det
ikke, at vedkommende er en ond narcissist. Selvom det er en
tovejskommunikation, er det ikke alt, der nødvendigvis er personligt, siger
Siri Christine Kvernmo Næss.
Online-dating har forandret os
Det kan være svært at navigere i online-dating, da appsene
har gjort vores kærlighedsliv mere komplekst, siger Siri Christine Kvernmo
Næss. Det har givet os muligheder for at møde flere. Samtidig er det også mere
risikabelt, fordi man ikke nødvendigvis ved, om man kan stole på personen på
den anden side af skærmen. Fordi de unge må være forsigtige, har det skabt en
form for perfekthedskultur:
- Når de slår sig ned, er det for resten af livet. Derfor
vil de gerne være helt sikre på, at det er den rigtige. Så det handler om, at
de ikke ønsker at fejle, siger Siri Christine Kvernmo Næss.
Netop den dynamik foranlediges af ‘valgets tyranni’,
forklarer Malthe Rye Thomsen. Hvis man står over for mange datingmuligheder,
tøver man pludselig med at vælge, som en kvindelig forskningsdeltager oplevede:
- Hun kunne opleve at være på date med en sød fyr, og så
ville hendes tanker begynde at vandre. For hvad hvis nu det næste match er
sjovere end ham her?«
Datingparadokset
Samtidig er der et datingparadoks. For selvom mange unge
måske er trætte af evige swipes uden succes, så fortsætter mange med at bruge
appsene. For de er blevet en uundværlig del af vores moderne liv.
- Jeg tror, datingapps er kommet for at blive, siger Siri
Christine Kvernmo Næss.
Det paradoks kan også forklares ved ‘datingcyklussen’, siger
Malthe Rye Thomsen:
· De unge er begejstrede over datingapps på grund
af de mange muligheder og spændingen ved nye matches
· Efter lidt tid ophober de dårlige oplevelser
sig: Ens date bliver aflyst på dagen, man bliver ghostet eller slettet som
match ud af det blå. For mænd er det ofte i den tidligere skrivefase af dating.
For kvinder er det ofte efter første gang, man har været intime eller efter at
have datet i 3-6 uger, at de ender med at blive ignoreret
· De tager en pause fra datingapps
· De ender alligevel med at vende tilbage til
appsene
- Når de har haft den her pause, kommer de tilbage, da der
er en krybende følelse af FOMO (fear of missing out, red.), eller hvad de selv
kalder 'kærligheds-FOMO', siger Malthe Rye Thomsen.
De unge er med andre ord bange for at gå glip af kærligheden
- for hvad nu hvis deres kommende kæreste er der, næste gang de swiper?
Online-dating har potentiale
Men selvom online-dating kan have et dårligt ry, er det lidt
mere kompleks og nuanceret end som så. Faktisk peger henholdsvis Siri Christine
Kvernmo Næss’ og Malthe Rye Thomsens forskning på, at online-dating kan føre
til en form for personlig udvikling.
Malthe Rye Thomsen er datingforsker.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
- Selvom de, der bruger online-dating, må tvinge sig selv på
den første date, er det ikke så slemt, når de har gjort det et par gange. De
fortæller, at de er i gang med at kultivere deres sociale færdigheder, siger
Siri Christine Kvernmo Næss.
I takt med at de får flere datingerfaringer, udvikler de sig
også, og de lærer at se tingene i et andet lys, siger hun. For datingapps kan
gøre, at man konfronteres med et andet blik på ens liv, men også får andre blik
på livsstile eller personligheder, de ellers ikke ville have mødt.
- De, der har en god oplevelse med datingapps, er også dem,
der er nysgerrige og interesserede i mange forskellige mennesker, siger Malthe
Rye Thomsen.
Teknologien bag datingapps er dog konstrueret sådan, at det
fordrer de korte og uforpligtende forhold, da det hele skal gå hurtigt, når man
swiper.
Så leder man efter mere ‘casual sex’ eller uforpligtende
romantiske relationer, kan datingapps fungere bedre for en, siger Malthe Rye
Thomsen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.