Diplomati
Se billeder: John Kerry lander i København
Der var et stort sikkerhedsopbud, da USA's udenrigsminister torsdag eftermiddag landede i København
I morgen, fredag, gælder det besøget i Ilulissat. Og i dag ankom John Kerry i København.
Her skal han primært diskutere forsvar og handel med udenrigsminister Kristian Jensen (V)
Mellemøsten
Tidligere på året var Jensen på besøg hos Kerry i Washington, hvor de to ministre blandt andet talte om den fælles militære kamp i Syrien og Irak mod den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat.
Samme punkt er på dagsorden, når Kerry i løbet af sit besøg i Danmark mødes med både Kristian Jensen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Læs: USA-besøg imorgen bliver en stor opgave for politiet
Læs: Vittus før Kerry-besøg: Det er kulminationen på intenst arbejde
Desuden skal Kristian Jensen og John Kerry drøfte antiradikalisering og den transatlantiske frihandelsaftale TTIP, hvor målet er et stort toldfrit marked for varer og tjenesteydelser.
- Jeg synes, at vi har et godt samarbejde. Godt på det politiske og godt på det personlige plan, siger Jensen om sit samarbejde med Kerry.
Kerry til Grønland
Fredag rejser de to udenrigsministre til Grønland, hvor de mødes med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (S).
Kerry skal blandt andet se, hvordan klimaforandringerne er tydelige i Ilulissat. Før besøget her har han besøgt Svalbard.
Se billeder fra ankomsten til København herunder
/ritzau/