Nuuk
Se billeder: Hans Egede-statue vandaliseret – igen
Hans Egede-statuen, der står på et højdedrag over Vor Frelser Kirke i den historiske del af Nuuk, Kolonihavnen, er igen blevet overhældt med maling
Grundlæggeren af Godthåb, den dansk-norske præst, missionær og kolonisator, Hans Egede, hvis statue er kendt af de fleste i Grønland, har igen været udsat for omfattende hærværk.
Det var ikke et smukt syn, kirkegængerne i domkirken Annaassisitta oqaluffia (på dansk: Vor Frelser Kirke) i Nuuk så, da de kom til langfredagsgudstjeneste fredag morgen. For oppe på bakken, hvor Hans Egede-statuen står, havde nogen nemlig spraymalet statuen med feminine symboler og havde skrevet ’utsuk’, som betyder ‘kusse’ på dansk.
Kirkebetjent Jonas Møller oplyser, at et vidne har set to uidentificerede unge gerningsmænd male graffiti ved 21-tiden skærtorsdag, og at biskop Sofie Petersen vil anmelde ugerningen til politiet.
Hans Egede-statuen blev senest vandaliseret i maj 2012.
Se billeder fra 2012: Hans Egede-statue vandaliseret
Se billeder under artiklen