Satellitter og kunstig intelligens sikrer sejladsen i Grønlands farvande

Viden om, hvordan isen omkring Grønland bevæger sig, er helt afgørende for det grønlandske samfund.

Byer og bygder ligger langs kysten, fiskeri er nationens vigtigste erhverv, størstedelen af vare- og persontransporten foregår med skib, og stort set al import og eksport foregår til søs. Det stiller store krav til de informationer, skibsfarten sejler efter, når det skal ske sikkert og effektivt.

Havis er imidlertid meget dynamisk. Den vokser, smelter og flytter sig med vejr, vind og strøm, så havområder, der kunne besejles i går, er lukket i dag.

Ny æra i iskortlægningen
DMI udsteder løbende iskort for udvalgte grønlandske farvande, men nye teknologiske muligheder og satellitdata åbner nu for både bedre og hyppigere isinformationer til brugerne for større områder end i dag. På sigt er ambitionen, at det skal blive verdens bedste istjeneste.

Med en investering fra Innovationsfonden vil partnerne i projektet ASIP nu udnytte de enorme mænger data, som blandt andet er frit tilgængelige fra EU's Sentinel-satellitter.

Satellitdataene skal kombineres ved brug af de nyeste metoder indenfor billedbehandling, hvor kunstig intelligens træner sig selv til at genkende is i satellitbilleder og dermed til at levere et første bud på et iskort.

- I projektet kombinerer vi forskellige typer information fra satellitter, som analyseres via en avanceret billedbehandling. Den nye metode kan levere oplysninger om havisen op til fire gange dagligt for det samme område. Det imødekommer de øgede behov hos et stigende antal brugere. Med pengene fra Innovationsfonden tager vi hul på en ny æra i is-kortlægningen, siger DMI's Matilde Brandt Kreiner, projektleder for ASIP-projektet.

Gavner sikkerhed, samfund og miljø
De hyppigere og mere præcise oplysninger om isen bidrager ikke blot til større sejladssikkerhed. De giver også mulighed for bedre ruteplanlægning. Det reducerer udgifterne til og forbruget af brændstof, som igen gavner miljøet, men også Grønlands forsyningssikkerhed, import og eksport.

Målet er, at de automatiske iskort og isprognoser bliver frit tilgængelige fra DMI, og at avancerede brugere, f.eks. de større rederier, kan købe udvidede og særligt tilpassede isprodukter.

Det er planen, at udvalgte brugere kan få lov at teste de nye iskort fra sommeren 2019.

Om projektet og partnerne

• Officiel titel: ASIP – Automatiserede havisprodukter for grønlandske farvande
• Innovationsfondens investering: 5 millioner kr.
• Samlet budget: 6,5 millioner kr.
• Varighed: 3 år

DMI har stor erfaring indenfor brug af satellitter til observation af havet og havisen omkring Grønland og i Arktis gennem deltagelse i en lang række internationale forskningsprojekter. DMI udfører anvendt forskning hvor målet er at udvikle på DMIs offentlige tjenester indenfor vejr, hav og klima. DMI's grønlandske istjeneste har i næsten 60 år varslet skibstrafikken om havis og isbjerge og projektets resultater skal føre til effektivisering og udvidelse af disse tjenester.

Danmarks Tekniske Universitets, DTU, afdeling for forskning på rumområdet, DTU Space, og DTU Compute, som er Danmarks største miljø for matematik og computervidenskab, har mange års erfaring med at udvikle metoder til automatisk fortolkning af satellitbilleder med anvendelser indenfor jordobservation, f.eks. havis og gletsjere, landbrug, infrastruktur mm. Det er denne ekspertise som DTU vil tilføre projektet.

Harnvig Arctic & Maritime har I en årrække arbejdet med at understøtte marine aktører og interessenter med rådgivning og tjenester i forbindelse med sejlads og operationer i Grønland og Arktis. Harnvigs rolle i projektet er at sikre optaget og anvendeligheden af isprodukterne hos brugerne.