Annonce
Sådan kan det gå, hvis partierne ikke sætter tempo på: - 200 år til selvstændighed
- Man kan støtte op om selvstændighed og søge grønlandsk statsborgerskab. Så har man jo vitterligt den forkærlighed, man påstår at have for landet, siger Pele Broberg om et nyt Naleraq-forslag, der utvivlsomt vil skabe debat.
Pele Broberg er bekymret for, at fuld selvstændighed kan have lange udsigter. Måske 200 år. Trangen til at sætte mere speed på virker nemlig yderst begrænset hos de andre partier ifølge Naleraq-formanden.
Annonce
Det skriver avisen AG.
Alene det første skridt frem mod en egen stat – at enes om at definere »det grønlandske folk« – er en hurdle.
Men han prøver igen.
- Ja, jeg forsøger at lokke partierne ud af busken, siger han om sit nye forslag om at indføre et frivilligt inuit-register og et valgregister.
Hvornår er man inuit og dermed berettiget til at blive optaget i registret – er det noget, man skal føle sig som?
– Nej, det er en misforståelse. Det handler ikke om følelser, som også IA har været fremme med. Men om slægtskab.
Så hvor meget Inuit-slægtskab skal der være?
- Jeg går ikke op i, om det er 0,1 procent eller 100 procent, svarer Pele Broberg og uddyber:
- Vi har hos Naleraq været ret præcise i vores formuleringer om det at være grønlænder, siger han med henvisning til denne sentens i et tidligere forslag: »Er en af dine forældre født i Grønland, og er en af deres forældre også født i Grønland, så taler det for, at DU også er grønlandsk«.
Læs hele artiklen i denne uges udgave af avisen AG, som du kan få adgang til her.