På Kanten
Så skete det også i Danmark
En Netto-medarbejder hilste en skralder velkommen med en seddel om, at vedkommende gennem to uger har tisset på varer, der var smidt i containerne
- Jeg håber, din mad smagte godt, selv om jeg har tisset i containerne hver dag de seneste to uger.
Den besked mødte en skralder, da han en aften ville skralde mad, som Netto har fjernet fra hylderne og derefter kasseret.
Skralderen er fra Sydsjælland og er en de mange 1000 skraldere, som hver dag går supermarkedernes affaldscontainere igennem for at finde mad, der kan spises.
Det skriver EkstraBladet i dag, og historien kan også læses på mange af de skralde-grupper, der findes på Facebook, fora hvor man kan få gode tips til, hvor man kan skralde.
Historien ligner meget en historie, avisen AG skrev om primo 2013, hvor der også blevet truet med, at der ville blive tisset på affaldet i containerne ved Kamik, Deres Tankbutik i Nuuk.
Læs også: Truede med at pisse i container
Dansk Supermarkeds pressechef fortæller til EkstraBladet, at skiltet kun er en trussel og intet har på sig, og at der i øvrigt ikke vil ske medarbejderen noget. Sagen bliver taget "internt".
Det er ikke forbudt at skralde i Danmark. Det er til gengæld forbudt at trænge ind på steder, der indhegnet og aflåst.
Hvad mener du om det at skralde?