S: Barselsorloven skal forlænges

Barselsorloven til de nybagte mødre og fædre skal forlænges, mener Doris Jakobsen (Siumut).

Doris Jakobsen og Siumut vil haveforlænget barselsorlovenfor nybagtemødre og fædre i Grønland. Foto. Leiff Josefsen.
Offentliggjort

Børnene skal have tryghed fra begyndelsen og det er derfor vigtigt at barselsorloven i Grønland bliver forlænget, mener Siumut. Landstingsmedlem for Siumut Doris Jakobsen forklarer;

– I Danmark er der blevet lavet en ordning med at man har 52 ugers barselsorlov og jeg vil gerne have, at vi i

Grønland får over 50 ugers barselsorlov, siger Doris Jakobsen.

Nybagte fædre i Grønland har på nuværende tidspunkt mulighed for tre ugers barsel og det synes landstingsmedlemmet er for kort tid.

– Barselsorloven skal være mere ligeligt fordelt mellem moderen og faderen. Det skal ikke være sådan, at moderen skal bære størstedelen af ansvaret og derfor synes vi, at barselsorloven skal fordeles næsten ligeligt mellem forældrene, siger Doris Jakobsen.

I Grønland har gravide ret til 2 ugers barsel før termin, barselsorlov i 15 uger efter fødslen og forældreorlov i 17 uger.

– Det er dog endnu ikke klarlagt, hvor pengene skal tages fra, siger landstingsmedlem for Doris Jakobsen.

Powered by Labrador CMS