Rubinmine lukkes midlertidigt
Greenland Ruby har besluttet at stoppe driften hvorfor LNS Greenland, der operere rubinminen i Aappaluttoq har afskediget 30 medarbejdere torsdag den 22. december.
Det var alt andet end den ønskede julegave, der er kommet fra ledelsen til flere medarbejdere i LNS Greenland den 22. december.
30 personer arbejder i rubinminen i Aappaluttoq ved Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk har torsdag modtaget en opsigelse.
Begrundelsen er, at Greenland Ruby har besluttet at lukke for driften midlertidigt, da der er behov for yderligere kortlægning af forekomsten af rubiner i området. Derfor skal andre medarbejdere fortsætte i Aappaluttoq for at undersøge det.
Bestyrelsesformanden i LNS Greenland, Frode Nielsen forklarer at afskedigelsen af medarbejdere skyldes en beslutning, der er taget af Greenland Ruby.
- Vi har nu allerede brudt 64 procent af den malm, vi skal fjerne i de to miner, vi arbejder på. Vi bliver nødt til at finde ud af, om der er mere malm i nærliggende områder, før vi kan forsætte brydningsarbejdet, forklarer bestyrelsesformand i LNS Greenland, Frode Nielsen til Sermitsiaq.AG.
Uvist hvornår minen åbner igen
Bestyrelsesformanden tør ikke sige, hvornår rubinminen kan åbnes igen, da det afhænger af undersøgelser af forekomsten i nærområdet.
Men i en opsigelsesmeddelelse, som Sermitsiaq.AG er i besiddelse af fremgår det, at driften stoppes midlertidig i perioden 1. januar 2023 og 12 måneder frem.
- Hvornår vi åbner minen igen afhænger selvfølgelig af, om vi finder nok malm i nærområdet. Det må vi melde på et senere tidspunkt. Men jeg vil gerne gøre det klart, at lukningen er midlertidig, siger Frode Nielsen til Sermitsiaq.AG.
Han påpeger, at brydning rubiner i Aappaluttoq er gået forrygende i år, og at brydning af rubiner er gået hurtigere end forventet. Minen kan beskæftige omkring 80 medarbejdere under driften, fremgår det af aftalen.
LNS Greenland overtog driften af rubinminen i Aappaluttoq i 2016, efter True North Gems gik konkurs. Tidligere har True North Gems haft en forventning om, at minen kunne drives i ni år.