Rørende ceremoni på "Knud Rasmussen"

Fotografen Uri Løvevild Golman og hans kone Helle fik lov til at forny deres bryllupsløfte på dækket af "Knud Rasmussen".

Uri Løvevild Golman afgiver her sit ægteskabsløfte til sin kone Helle, mens officerer fra indspektionsfartøjet ser til.
Offentliggjort

- Jeg er hjemme, udbrød Uri Løvevild Golman, da han satte fødderne på inspektionsfartøjet Knud Rasmussens helikopterdæk forleden, skriver Arktisk Kommando på deres Facebook-profil.

Uri og hans kone Helle er et kendt par for besætningen på Knud Rasmussen. Ægteparret har nemlig sejlet med inspektionsfartøjet ad flere omgange, hvor de har taget billeder af blandt andet hvaler og isbjørne til deres eget naturbevarende projekt ”WILD” og også til brug for Forsvaret.

Stukket ned

Parret, der har rejst verden tynd med en mission om at dokumentere og bevare verdens vilde dyr og natur, mødte deres liv største udfordring, da Uri blev stukket ned på et marked i Gabon i 2017. Siden da har Uri været i genoptræning, og da Helle spurgte ham, om han ville forny deres bryllupsløfter og lade hende tage hans efternavn var svaret:

- Ja! Hvis ceremonien kan holdes på Knud Rasmussen.

Fælles for talerne under ceremonien var Uri og Helles motto: ”Kærlighed er livets magi”.

Se flere billeder fra ceremonien og naturbilleder fra “Knud Rasmussen”-togter herunder ved at klikke på Facebook-ikonet i det øverste højre hjørne:

Powered by Labrador CMS