Rigsmødet: Ikke i mål med udenrigsområdet

De tre ledere i rigsfællesskabet skal stadig arbejde på en løsning for Færøernes og Grønlands ageren på udenrigsområdet. Det kom frem under rigsmødet på Færøerne.

Alvur Haraldsen/Sosialurin / Scanpix / Ritzau

Kaj Joensen, Det Færøske Nyhedsbureau

Offentliggjort tirsdag 12. jun 2018 11:30

Vi ville helst have kommet nogenlunde i mål til rigsmødet. Det udtalte Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen (J) til Kringvarp Føroya i januar i år.

Annonce

Men efter rigsmødet tirsdag kunne de tre ledere, Lars Løkke Rasmussen, Kim Kielsen og Aksel V. Johannesen fortælle pressen, at man endnu ikke har fundet en løsning på at udvikle DFG-ordningen, så Færøerne og Grønland får større mulighed for at repræsentere sig selv i internationale organisationer.

DFG-ordningen

DFG-ordningen betyder, at Færøerne og Grønland i et vist omfang kan agere udenrigspolitisk, selvom udenrigspolitikken som udgangspunkt er rigsanliggende.

Færøernes og Grønlands landsstyrer kan i enighed beslutte at forhandle og indgå innternationale aftaler, der alene omfatter Færøerne og Grønland og fuldt ud overtagne sagsområder. Aftalerne indgås på rigets vegne under betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne/Grønland”.

Det kan for eksempel være fiskeriaftaler.

Problemet er, at ordningen binder Færøerne og Grønland sammen, så de to lande ikke kan tale med hver deres stemme, hvis de ikke er enige.
Det gælder for eksempel makrelfiskeriet, hvor Grønland og Færøerne har hver deres interesser, når det gælder fordelingen af kvoterne.

- Der kan være krydsende interesser i rigsfællesskabet, det ved vi. Vi aftalte for et år siden at arbejde i to spor (et praktisk og et juridisk, red.), og det foregår endnu på embedsmandsniveau. Vi gør status på det, når vi mødes i oktober, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen til Kringvarp Føroya.

Åben snak

Færøerne og Grønland har i længere tid ønsket forandringer i DFG-ordningen, dvs. Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland.

I internationale organisationer, hvor alle tre lande er repræsenteret, er det Danmark der afgiver stemme. Det skaber tit problemer, fordi de tre lande har ikke nødvendigvis samme interesse.

- Vi vil repræsentere os selv og handle på egen hånd, siger Aksel V. Johannesen til den færøske radiostation Rás2.

Landsstyreformand Kim Kielsen siger, at det var et positivt møde, selv om der ikke kom så meget konkret ud af mødet mellem de tre ledere. Han fremhæver, det er blevet nemmere at tale om tingene, når de nu er kommet til at kende hinanden bedre.

-Vi har talt med åbent sind, og det er blevet meget lettere at kommunikere sammen, da det er fjerde eller femte gang vi mødes, siger Kim Kielsen til Rás2.

Formandskab

Aksel V. Johannesen kunne på rigsmødet konstatere, at Færøerne sandsynligvis ikke bliver fuldgyldigt medlem i Nordisk Råd. Men man arbejder i stedet for at Færøerne får noget som minder om associeret medlemskab i Nordisk Råd.

Det kom dog frem, at Danmark vil give Grønland og Færøerne mulighed for at blive en aktiv del af formandskabet, når Danmark overtager denne post i Nordisk Råd i 2020.

- Vi vil finde en model, hvordan formandskabet skal udformes i 2020, siger Lars Løkke Rasmussen til Rás2. Det er man glade for på Færøerne.

- Vi kommer måske med i nogle arbejdsgrupper, og på den måde får vi en indflydelse på, hvad der kommer på dagsordenen i Nordisk Råd, siger Aksel V. Johannesen til Kringvarp Føroya.

politik samfund indland