Revision skal granske sundhedsvæsenets økonomi
Sundhedsvæsenets økonomistyring, forbrug, bemanding og driftsrelaterede oplysninger skal undersøges af en uafhængig revision. Naalakkersuisoq forventer, at undersøgelsen vil vise behov for flere udgifter.
Hele revisionsarbejdet vil være afsluttet ved udgangen af oktober.
Foto: Leiff Josefsen
Hvordan forvalter sundhedsvæsenet bevillinger på omkring to milliarder kroner? Hvordan er situationen med hensyn til personale og IT-udstyr? Det skal en uafhængig revisionsundersøgelse blandt andet give svar på. Det skriver Naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), til Sermitsiaq.
Forvaltningsrevisionen skal belyse fire hovedtemaer. Det er budget- og bevillingsstyring, udgifter og ressourceudnyttelse, personale, kapacitet og bemandingsmodel samt IT, data og ledelsesinformation, skriver Naalakkersuisoq.
Det er planen, at revisionen skal begynde i slutningen af juni. En midtvejsrapport forventes klar i september. Det samlede revisionsarbejde afsluttes i slutningen af oktober.
- Denne opgave gennemføres for Departement for Finanser ved Intern Revison i samarbejde med Departement for Sundhed og Personer med Handicap, skriver Aqqaluaq B. Egede.
Konsulentvirsomheden Implement skal gennemføre opgaven.
Naalakkersuisoq kunne under en spørgetime i Inatsisartut den 20. maj fortæller medlemmerne, at en undersøgelse er igangsat. Sermitsiaq har på baggrund af det svar kontaktet naalakkersuisoq samme dag for at for uddybet arbejdet. Naalakkersuisoqs svar blev sendt den 19. juni.
Naalakkersuisoq: Det kan blive nødvendigt med flere udgifter
Når revisionen er afsluttet, og der foreligger konkrete resultater, skal der tages politisk stilling til det, skriver naalakkersuisoq.
Hvis undersøgelsen konkluderer, at sundhedsvæsenet har behov for flere midler end de allerede budgetterede på omkring to milliarder kroner fra landskassen, skal det forhandles, præciserer Aqqaluaq B. Egede.
- Hvis den kommende afrappotering fra forvaltningsrevisionen viser, at der også er behov for nye bevillinger eller ændrede prioriteringer, vil det blive håndteret efter de almindelige bevillingsmæssige procedurer. Det vil sige gennen finanslovsprocessen eller ved forelæggelse for Inatsisartut, hvis der bliver behov for det, skriver naalakkersuisoq.
Naalakkersuisoq har i sit svar til Inatsisartut den 20. maj udtrykt, at han forventer at den igangværende revisionsundersøgelsens konklusionerne vil vise, at der er behov for flere midler til sundhedsvæsenet.