Repræsentation eller privat?

Flere vidner var indkaldt til retssagen mod tidligere landsstyremedlem Jens Napaattooq på andendagen af den 5 dage lange retssag. Blandt andet var det tidligere sekretær for Jens Napaattooq, Ulrik Josefsen, der i dag er kontorchef i direktoratet for boliger.

Ulrik Josefsen deltog i mange af Jens Napaattooqs rejser, under sin ministersekretærstilling, og på mange af bilagene til middagene, der var blevet beskrevet som repræsentation, var det hans kreditkort, der var blevet brugt til at betale middagene med. Hvis middagene er beskrevet som repræsentation, skal der på bilagene fremgå en deltagerliste og hvad anledningen til repræsentationen er. Ulrik Josefsen havde dog under vidneafhøringen mange gange svært ved at vurdere, hvorvidt en middag var privat eller repræsentation, selvom den var blevet betalt over repræsentationskontoen.

– Før det nye cirkulære om repræsentation trådte i kraft i 2005, var det kutyme, at man inviterede landsstyremedlemmets kone og børn med til officielle middage. Når venner og bekendte også var inviteret med, er det sværere at vurdere, om det kunne kaldes for repræsentation, fordi de ikke var politisk aktive. Men hvis man under middagene diskuterede politik, kan det kaldes for repræsentation, fordi landsstyremedlemmet ofte brugte sine venner og bekendte som sparringspartnere, siger Ulrik Josefsen, og tilføjer, at det ikke er hans opgave at vurdere, hvorvidt middage er private eller repræsentation. Det var landsstyremedlemmet alene, der vurderede det.

– Men hvis man under middagen ikke havde diskuteret politik, ville det udelukkende havde været beskrevet som private middage. Men det er noget landsstyremedlemmet der vurderer det, siger Ulrik Josefsen.

Venlig ordre

Når Jens Napaattooq ville invitere venner og bekendte til en middag i en restaurant, ringede han til sin sekretær og bad ham om at bestille bord.

– Jeg satte aldrig spørgsmålstegn ved det, når han bad mig om at bestille bord. Mange gange vidste jeg ikke hvem der skulle deltage, og i hvilken anledning det skulle være. Når han sagde vi skulle ud og spise opfattede jeg det som en venlig ordre. Efter middagen er det så landsstyremedlemmet og jeg sammen, der skrev på bilagene, i hvilken anledning middagen var blevet holdt, og hvem der havde deltaget, siger Ulrik Josefsen.