Rensdyrjæger død ved Paamiut

En 48-årig mand er lørdag afgået ved døden under rensdyrjagt ved Paamiut. Der er ingen tegn på noget mistænkeligt ved hændelsen oplyser, Grønlands Politi.

Arkivfoto.
Offentliggjort

Lørdag klokken 15.34 fik politiet en anmeldelse fra et jagtselskab om, at en 48-årig mand var faldet om under jagt i et område omkring Paamiut.

Politi og brændvæsen fik hentet manden med båd og sejlet ham til Paamiut, hvor han er blevet undersøgt.

- Der er ingen tegn på noget mistænkeligt ved dødsfaldet, men vi undersøger fortsat hændelsen, oplyser vagtchef ved Grønlands Politi Jan Geisler til Sermitsiaq.AG.

De pårørende er underrettet.

Powered by Labrador CMS