Camp Century
Qujaukitsoq: Danmark skal undersøge forurening i Camp Century
Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq, mener, at det er et stort resultat i forhold til tidligere udmeldinger fra den danske stat, hvor det klart indtil nu er blevet afvist overhovedet at undersøge noget som helst vedrørende den radioaktive forurening
- Naalakkersuisut har den 9. februar godkendt, at der af den danske stat, igangsættes egentlige miljø-, sundheds- og radiologiske undersøgelser af forureningen ved Camp Century.
Sådan skriver naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked, handel, energi og udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, i en kronik i AG.
Læs: Greenpeace: Danmark bør erkende sit historiske ansvar
Han mener, at det er et stort resultat i forhold til tidligere udmeldinger fra den danske stat, hvor det klart indtil nu er blevet afvist overhovedet at undersøge noget som helst vedrørende den radioaktive forurening.
- Men der er dog fortsat langt igen, idet Danmark stadig ikke har påtaget sig noget ansvar for hvad der efterfølgende skal ske med oprydningen. Man har fortsat heller ikke fra dansk side tilkendegivet nogen villighed til at påtage sig et juridisk ansvar for forureningen, fremhæver Vittus Qujaukitsoq.
Og han finder det nødvendigt, at Grønland må stille fortsat krav til Danmark.
Læs hele Vittus Qujaukitsoqs kronik i ugens udgave af AG. Køb avisen her: