Qeqertarsuaq: Unge holder oplæg om sexsygdomme og prævention
Sexualitet og prævention kan være tabuiseret blandt unge, og det kan være svært at tale om sexsygdomme. To unge fra holder oplæg for at skabe dialog.
Mandag klokken 21.00 holder to folkeskoleelever oplæg om, hvordan man forebygger sexsygdomme i Qeqertarsuaqs ungdomsklub Inuusuttut Naapiffiat.
Oplægsholderne har været på kursus hos den danske landsforening 'Ungdomsringen', der er en paraplyorganisation for fritids- og ungdomsklubber i oktober sidste år og i foråret i Ilulissat.
Kan være tabuiseret
Klubleder i ungdomsklub Inuusuttut Naapiffiat, Ove Christensen Mølgaard fortæller, at de to unge holder oplæg om sex, køn, følelser, seksualitet, sexsygdomme og prævention.
- Det kan være tabuiseret blandt unge at tale om de emner, derfor er det her en god mulighed for, at der bliver talt mere åbent om blandt andet sexsygdomme og prævention, siger han til Sermitsiaq.AG.
Åbenhed
Før jul sidste år blev der afholdt lignende foredrag i byen, og lederen af fritidsklubben håber på, at oplæg og debataftener kan være med til at få unge til at blive mere åbne om emnet.
- Der har været problemer med sexsygdomme for omkring tre år siden, hvor der også har været flere aborter. Men ud fra de seneste år er det som om, at det ser bedre ud nu, men det er stadig vigtigt, at de unge bliver ved med at tale om prævention, så de på den måde kan og være med til af forebygge sexsygdomme, lyder det fra Ove Christensen Mølgaard.
Til hverdag er der omkring 30 unge, der er i fritidsklubben 'Inuusuttut Naapiffiat'.