Fyringsrunde spøger stadig
Qaasuitsup Kommunia skal spare 23 mio. kr.
Alle forvaltninger i Qaasuitsup Kommunia er i gang med at finde besparelser. Fyringsrunde spøger endnu
Qaasuitsup Kommunia skal finde en besparelse på 23 millioner kroner i løbet af efteråret. Kommunalbestyrelsen har forkastet et oplæg til en fyringsrunde af 80 medarbejdere. Pengene kan findes i topledelsen, mener Inuit Ataqatigiit.
Læs: Stor fyringsrunde truer Qaasuitsup Kommunia
- Vi stræber os på at finde besparelser uden fyringsrunde. Det kan ske ved, at man ikke genbesætter ledige stillinger gennem en ny fordeling af opgaver, siger borgmester i Qaasuitsup Kommunia Ole Dorph, Siumut, til Sermitsiaq.AG.
IA taler med to tunger
Kommunalbestyrelsen holdt møde den 8. august, hvor samtlige udvalg og forvaltninger fik til opgave af finde besparelser på i alt 23 millioner kroner.
- Topledelsen har for mange ikke-planlagte udgifter. Det må stoppe, og man skal ikke kun kigge på andre afdelinger. Man må kunne rationalisere i topledelsen og finde besparelser, siger Ane Hansen på vegne af Inuit Ataqatigiit i kommunalbestyrelsen.
Kritikken bliver dog afvist.
- Vi har fremlagt et oplæg, der blandt andet indeholdt fyringsrunde af 80 medarbejdere i hele kommunen. Men Inuit Ataqatigiit har sammen med den øvrige kommunalbestyrelse krævet, at man skal undgå fyringsrunde. De taler med to tunger, hvis de holder fast i deres krav om rationalisering i topledelsen, siger Ole Dorph.
Møde igen 10. oktober
Kommunalbestyrelsen skal holde ordinært møde igen den 10. oktober, hvor samtlige udvalg og forvaltninger skal fremlægge forslag til besparelser.
- Vi ved endnu ikke, hvordan den sag ender. Men topledelsen skal også være med til at finde besparelser, siger Ole Dorph.