Problemer med unge uromagere fortsætter

Politiet opfordrer forældre og børnehjem til at tage en snak med deres børn efter nyt tilfælde af kriminalitet formentlig begået af unge om natten i Nuuk.

Offentliggjort

Sent torsdag aften omkring kl. 22.50 fik politiet anmeldelse om en indbrudsalarm, der var aktiveret i fritidshjemmet Qajaasat i Nuuk.

Lidt senere traf politiet to unge under 18 år, der blev visiteret og sigtet for indbruddet.

Vagtchef Jørgen Madsen siger, at der fortsat er en del børn og unge ude sent om aftenen i Nuuk, og det resultere i nogle tilfælde i kriminalitet.

- Vi vil gerne opfordre forældre og børnehjem til at tage en snak med deres børn og unge, for uroen har stået på et godt stykke tid, siger vagtchefen.

Indbruddet er den anden episode, politiet beretter om i denne uge. Natten til tirsdag blev en 15-årig sigtet således for at have stjålet en varebil.

Jørgen Madsen fortæller, at politiet har dedikeret en patrulje, der kører rundt i nattetimerne og forsøger at holde øje med børnene.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS