Politiet har fortsat travlt
Trods coronastabens opfordringer om at droppe fester under nedlukningen i Nuuk, har politiet i Nuuk fortsat travlt. Opgavebyrden står uændrede.
Selvom myndighederne den seneste tid har opfordret befolkningen om at droppe festerne under coronakrisen, så synes politiets opgavebyrde uændret, oplyser vagtchef i Grønlands Politi, Kunuk Frederiksen til Sermitsiaq.AG.
Opgaverne er omtrent i samme omfang, som før corona, vurderer Grønlands Politi.
- Hændelser og episoder, som politiet må rykke ud til, virker uændret. Der er fortsat husspektakler, voldsepisoder og lignende. Niveauet for episoderne står uændret, i forhold til denne tid på måneden, siger han og gør samtidig opmærksom på, at der stadig er flere borgere, der holder fester ved weekenderne.
Der har natten til lørdag været i alt 23 husspektakler over hele landet, hvoraf seks af dem skete i Nuuk.
Han indrømmer, at han havde håbet på lidt mere stille periode for politiet, mens det meste af Nuuk er lukket.
Fester
Grønlands Politi har fået opringninger fra borgere, der melder fester i private hjem. Vagtchefen understreger, at politiet ikke kan gribe ind i private hjem, hvis der er en større samling mennesker.
- Men vi fik en venskabelig snak med de implicerede og forklarede dem om smittefaren og at de bør passe på hinanden. Efter lidt tid opløste festen sig, og folk gik hjem. Så det er godt, lyder det fra Kunuk Frederiksen.
Hotline hjælper
Grønlands Politi har oplevet en nedgang af coronavirus-relaterede opkald fra borgere.
- Opkald, der omhandler spørgsmål om coronavirus er udtyndet den seneste tid. Jeg formoder, at befolkningen ringer ind til hotlinien i stedet for.