Politiet efterforsker karantænebrud

Politiet melder om en rolig lørdag nat, men oplyser, at der i hele landet bruges mange ressourcer på at efterforske anmeldelser om brud på karantænereglerne i forbindelse med corona.

Offentliggjort

Efter en travl nat fredag har politiet haft en forholdsvis rolig lørdag nat i hele landet. Det oplyser vagtchef hos Grønlands Politi, Brian Thomsen, til Sermitsiaq.AG.

Vagtchefen fortæller, at der i øjeblikkes bruges en del mandskabstimer på at efterforske tip om folk, der ikke overholder deres karantæne efter indrejse eller i andre sammenhænge.

- Der er mange, der ikke er gode til at overholde deres karantæne rundt omkring i landet, siger Brian Thomsen.

Selvom der er tale om flere brud på karantænereglerne, så understreger vagtchefen, at der ikke er fundet nye smittede på nuværende tidspunkt.

- Det kræver en del at efterforske disse sager om karantænebrud, som jo er et påbud, vi skal håndhæve. Når der er tale om overtrædelser, kan arbejdet med at finde ud af hvor mange og hvem, der har været i kontakt med pågældende være omfattende.

Powered by Labrador CMS